De Danske Skove

235 Del af Egene, men denne Fremgang var til forskjellige Tider standset i Skovene, først, paa Grund af Jordbundens Fugtighed, og da den i Aarenes Løb var aftagen noget, havde Egen faaet en ny Allieret i Dyrene, de vilde og tamme, hvis Intervention i Skoven var til Fordel for Egen. Saaledes var Tilstanden i de allerfleste danske Skove lige til Udskiftningen, som befriede alle Skovene undtagen Dyre- haverne fra Dyrene. En Følge af denne Frihed var, at de unge Bøge mylrede frem paa de aabne Pletter og beleirede de hidtil f'ritstaaende Ege. De Bregentvedske Skove, hvor vi hidtil have betragtet Forholdet mellem Eg og Bøg, ere alle mindre Skove, som tildels have været i Bøndernes Vold, hvilket har for- hindret Træernes regelmæssige Udvikling. Vemmetofte Skove ere vel af betydelig Udstrækning, men Eg og Bøg ere her, baade som enkelte Træer og som Skovpartier, saa- ledes blandede, at det er vanskeligt at skaffe sig en Over- sigt eller at finde den Vei, som Bøgen har fulgt i sin Ud- bredning. Ganne Skov, der ogsaa henhører til de større Skove, idet den er 635 Tønder Land stor, udmærker sig ved den Regelmæssighed, som her finder Sted imellem Bøgen og Egen, hvilket gjentager sig igjennem hele den store Skov. Næsten hele den gamle Masse bestaaer af Ege, som gjennemsnitlig ere 3 Fod tykke, og Afstanden imellem dem er i mange Dele af Skoven kun 14 til 20 Skridt, saa at Egene næsten staae hinanden saa. nær som i en Egeskov. Og dog, naar man be- finder sig i Skoven, synes dønne snarere at være en Bøge- skov, da Bøgene ere langt talrigere end Egene. Men paa et ringere Mindretal nær er det lutter unge Træer, som gjennem-