De Danske Skove

236 snitlig kun ere 10 Tommer tykke, og hvis hele Udseende vidner om, at de ere fremvoxede i Begyndelsen af dette Aar- hundrede efter Udskiftningen. Ligesom i nogle andre, især laalandske, Skove, som før Udskiftningen hovedsagelig vare Egeskove, fandtes her nogle gamle Bøge, fra hvilke, efter at der er kommen Fred i Skoven, udgik en Opvæxt af Bøg, der trykker de gamle Ege og forhindrer Egens Foryngelse. Men her fremtræder noget Mere i Forholdet mellem Eg og Bøg: uagtet Bøgene ere saa talrige og have besat hele Skovbunden imellem Egene, er det dog ikke lykkedes dem at under- trykke Egens Kroner, som udbrede sig og rage høit op over Bøgeskoven. Vel ere de nedre Egegrene, som begynde omtrent 16 Fod over Jorden, undertrykkede af Bøgene og indsvundne til nogle tørre Stumper; men omtrent i 30 Fods Høide udgaae friske Grene, som ikke ere stillede vand- rette , men noget oprette. Paavirkede af Bøgens Tryk ere Egene skudte i Veiret til en Høide af 80 Fod, og de have udviklet deres Kroner høit over Bøgene, saa at man i Afstand let skjelner imellem Ege- og Bøgekronerne. Det er især i Eftersommeren, at Forskjellen imellem Bøgens mørke Løvtag og de fremragende lysegrønne kuppelformige Egekroner tyde- ligt fremtræder, og de sidste staae i nogle Dele af Skoven hverandre saa nær, at denne i Afstand viser sig som en Ege- skov. Bøgene have saaledes forrnaaet at beskygge den nedre Del af Egekronernes Grene, at disse ere aldeles undertryk- kede eller indtørrede til visne Grene, som strække sig ind imellem Bøgene, men Egene have i Toppen vundet det, som de have tabt forneden, idet de der have dannet sig nye Kro- ner, og hvad det mærkeligste er, Bøgene synes ikke at være istand til at følge dem. Ilvad mon det er, som har standset Bøgens Væxt, saa at dens Krone ikke har