De Danske Skove

237 kunnet frembringe en saadan Fylde af Grene og Løv, at Egene hieve kvalte af dens Skygge? Grundvandet har naturligvis gjort Sit tii at hæmme Bøgens Væxt; thi vel viser Skovbunden sig ikke i høi Grad fugtig, men flere Bøge bære dog Mærke deraf, idet de ere krumme og inos- groede, og af Grøfter er der, ligesom i de fleste af Grev- skabets Skove, ikke mange. Alligevel synes den naturlige Fugtighed, som her optræder, ikke at være saa stor, al vi alene deraf kunne udlede Bøgens Tilstand. Det lader nem- lig til, at Høgen her i sin Bestræbelse efler at naae de høie Ege, har svækket sig saaledes, at den maa opgive at beseire Moderegene, og lade sig nøie med at dække Skovbunden og saaledes forberede Seiren for sine Efter- kommere. Allerede tidligere har jeg gjort opmærksom paa, at der existerer Forhold, under hvilke de lysbehøvende Træer kunne virke hæmmende paa de skyggetaalendes Væxt, hvis Krone og Stamme da bære Mærke af at have udviklet sig i en mindre gunstig Stilling. Derfor fordrer ogsaa den prak- tiske Forstmand, at Egene skulle borttages, fordi de trykke Bøgene.*) ’) For den overfladiske Betragtning er Behandlingen af Ganne Skov meget praktisk; her er en stærk Bevoxning af tilsyneladende gode Ege, som staae hverandre temmelig nær, og dertil en hel Bøgeskov, som fylder Rummet imellem Egestammerne; men ved nøiere Under- søgelse viser det sig, at en stor Mængde Ege ere, hvad Vedet an- gaaer, fordærvede. Det er naturligvis Bøgene, der i en saa høi Grad have formindsket .Værdien af Egene, at af Skovens Ege, som 1844 beløb sig til 7400, vare kun nogle Hundrede i sund Til- stand, saa at Taxationen kom til det Resultat, at der i Skoven om- trent fandtes 6000 Favne Egeved, der betegnedes som Brænde, medens kun 325 Favne egnede sig til Tømmer. Naar det kom an paa For- delen, burde de gamle Ege allerede for længe siden være befriede fra