De Danske Skove

238 Forholdet imellem de tvende Træarter har hidtil vist sig saaledes, at Egen, ude af Stand til at taale Bøgens Skygge, bukker under, naar den paavirkes deraf. Bøgen er den under- trykkende, Egen den værgeløse. I Ganne Skov faaer det næsten Udseende af en Kamp; den trykkende Bøg finder ikke alene Modstand i Jordbundens Beskaffenhed, men ogsaa i de overragende Egekroner, som skade dens Væxt. Efter at have seet, hvorledes Bøgen i mange Skove, som ligge i Faxe og Stevns Herreder, allerede i en tidlig Tid har begyndt at fortrænge Egen, men i dette Aarhundrede med fornyet Kraft har gjenoptaget Kampen, staaer det tilbage at omtale, hvorledes Forholdet imellem de tvende Træarter er i de Skove, hvor en af dem er saa fremherskende, at Skoven derved faaer Karakteren af en Bøge- eller Egeskov. Af de første ere flere saa rige paa indblandede Ege, at de derved tydelig røbe, al de engang have været Egeskove. Dette gjæi- der saaledes om Grevinde-Skoven. I denne Bøgeskov, som er 804 Tønder Land stor, fandtes i 1844 6820 Ege, som vare vurderede til 7780 Favne; af Bøge fandtes der 95,000, vur- derede til 24,800 Favne. Iler staaer altsaa omtrent 8 Ege paa hver Tønde Land. Efter Antallet kommer der c. 15 Bøge paa en Eg, men naar vi tage Hensyn tilVedmassen, er Bøgen kun lidt over 3 Gange saa stærk som Egen. Ogsaa i den nærliggende Munke-Skov, som er 305 Tønder Land stor og henhører til Giesegaard, er der saa betydelige Bester af den gamle Ege- skov, at der 1843 fandtes 7 store Ege paa hver Tønde Land. Det er naturligvis Jorden, som har tvunget Høgen til at taale de paatrængende Bøge; men Besidderen, der saavidt muligt over- lader alt til Naturen, ogsaa Skovens Udhugning, bryder sig, overens- stemmende med denne Regel , ikke om , at Egenes Godhed med hver Dag forringes.