De Danske Skove

239 saa talrige Ege i Bøgeskoven; thi i Brændemad, der staaer paa en bakket og derfor mere tør og sandblandet Jordbund, fandtes 1840 kun 378 Ege, som hver holdt f Favn. Da denne Skov er 243 Tønder Land stor, kommer der altsaa omtrent en Favn Eg paa en Tønde Land, eller med andre Ord, i Grev- indeskoven staaer der ti Gange saa meget Eg som i Brænde- mad. Egene ere altsaa endnu tilstede i Bøgeskoven, men i forskjelligt Antal. Det vil ogsaa være af Interesse at vide, om de saakaldte rene Egeskove ere det i Virkelighed, eller om ogsaa her findes indblandede Bøge. Der er virkelig nogle, navnlig af de mindre, som kunne siges at være frie for Bøg. I Egevænge og Høistrup Egeskov findes saaledes ikke en eneste Bøg. I Kjederup Tyk saae jeg kun to Bøge, efter Taxationen er der fire; fra Morreskoven angives der 16 Bøge, i den hosliggende Slaagaards Skov saavelsom i Stubbekrogen findes der ingen Bøge. De omtalte Egeskove ere ikke store, enhver af dem, med Undtagelse af Iløistrupskov, er mindre end 100 Tønder Land; kommer hertil, at de ere isolerede, følger deraf, at de langt lettere kunne blive frie for, at en- kelte Bøge skyde frem paa de tørre Pletter i Skoven. Dette har været Tilfældet i de fleste store Egeskove, hvis Forvandling til Bøgeskov blev indledet ved, at enkelte Bøge, som stode i Egeskoven, vare beredte til at besaae Skovbunden, naar en bekvem Leilighed tilbød sig, saaledes som da Græsningen ophørte i Skovene. I dette gunstige Øie- blik var det let for Bøgen al udbrede sig i Egeskoven. Men nu, da Underskoven har vundet Styrke, vil det være vanske- ligt. for et Bøgeolden at spire i denne og senere arbeide sig frem derigjennem; thi hvad enten nu Underskoven bestaaer af Hassel eller Hvidtjørn, danner den en beskyttende Vold omkring Egen, som Bøgen vanskelig kan bryde. I Egeskoven