De Danske Skove

paa Gjørslev Gods, saavelsom ved Vemmetofte, staaer der enkelte Bøge imellem Egene, hvorfor Bøgen hurtigere vil udbrede sig, forsaavidt Jordbunden ikke forhindrer det. I faa Ord kan Bøgens Forhold til Egen i Stevns og Faxe Herreder sammenfattes saaledes: Ligesom Bøgen har Magten i Vallø Skove, som ligge umiddelbar Nord for de nævnte Herreder, saaledes ér den ogsaa i Tidernes Løb bleven frem- herskende i den vestlige Del, saasom i Grevindeskoven, Tureby Kohave, Tureby Hestehave, Børsted Vænge, Hasle- urne, Sophiendals Hestehave, samt i den sydlige Del i Brændemad, Eilemad, i Gisselfeldt Skove. I den østlige Del af denne Egn træffe vi derimod et Bælte, hvor Egen endnu er eneherskende, navnlig Maregede, Høistrup Skove, Magleby Skov, Kongeskoven (Birkeskov, Raahoved Skov), Slaa- gaards og Morre Skov, Arnøie Hestehave, Olestrup Skov, Kjederup Tyk og Egevænge. I de imellem Bøge- og Ege- regionen beliggende Skove: Nyskov, Karise Hestehave,Tokke Skov, Ganne Skov og i Vemmetofte Skove er Bøgen i fæ rd med at fortrænge Egen. Uagtet den allerede i gamle Dage, men især efter Udskiftningen, har gjort store Fremskridt paa Egens Bekostning, er denne dog, som vi før have seet, fremherskende i ikke faa Skove, som næsten alle ligge Øst for de nylig nævnte. Begunstiget af Jordbunden, beskyttet af den stærke Underskov vil Egen endnu i lang Tid holde sig her, naar ikke Skovdyrkeren ved rene Hugster forstyrrer Egeskoven og ba- ner Veien for Bøgen. Da Egen saaledes har holdt sig i Øst og da det er fra Vest, at -Bøgen stadig trænger frem, kunde man fristes til den Anskuelse, at Bøgen, kommende fra Vest, tidligere har faaet Magten i Vest- og Mellem- sælland, idet den derfra har bredt sig imod øst, stadig vin- dende mere Jord fra Egen, og at den derfor sidst er an-