De Danske Skove

241 kommen til Skovene i Stevns Herred. Det skulde da være denne Vandring fra Vest mod Øst, der har bevirket den for- skjellige Sammensætning, som Skovene have, der ligge i denne fletning : først Bøgeskov, derefter Blanding af Uøg og Eg og endelig Egeskov. Men det er kun tilsyneladende, at det er Retningen og Afstanden, som bestemme, hvor Høgen allerede er fremherskende og hvortil dens Udbredning endnu ikke er naaet. Som enkelt Træ kan man ikke sige, at Bøgen har tidligere været i Grevindeskoven end i Vemmetofte- eller i Gjørslev Skove. Hvad der har bevaret Egeskovene til vor Tid, er ikke Beliggenheden, men Jordbunden. En sællandsk Skov, som staaer paa en for Bøgen gunstig Jordbund, vilde for længe siden have været en Bøgeskov, ligegyldigt orn den ligger i det ene eller det andet Hjørne af Sælland. Dette kan bedst sees af Gjørslev Bøgeskov: uagtet denne ligger paa den østligste Kant af Stevns Herred, er det en Bøgeskov, som i Skjønhed, Sundhed og Kraft savner sin Lige i Danmark. Alt vidner om, at Bøgen i mange Aarhundreder her h<ar havt Mag- ten. Til Støtte for denne Mening skal jeg kun anføre, at denne Skov er saa godt som uden Indblanding af naturlige Ege; det er næsten bogstavelig en ren Bøgeskov. Navnet Gjørs- lev Bøgeskov maa heller ikke oversees; thi det tilkende- giver, at denne Skov i Fortiden dannede en Modsætning til alle Omegnens Skove: Dyrehaven, Magleby Skov, Kongeskoven og en Del ryddede Skove, som alle vare Egeskove. Det er atter Jordbunden, som her gjør Udslaget. Kridtet kommer her frem til Overfladen, og for denne Jordbund har Høgen en afgjort Forkjærlighed, ligesom den her er istand til at kue enhver anden Træart. 16