De Danske Skove

242 b. Laaland. I Sælland vise Skovene i Stevns og Faxe Herreder bedst Egeskovens Overgang til Bøgeskov, idet den her foregaaer i større Omfang end i andre sælkindske Skovegne; alligevel vil der, naar ikke Skovdyrkningen forstyrrer Tingenes naturlige Gang, medgaae meget lang Tid, inden Egeskoven forsvinder. Det er navnlig de smaa Egeskove, der længst kunne holde sig fri for Bøgen, hvorimod denne i alle de større Skove enten har Magten eller faaer den i den allernærmeste Fremtid. Paa Laaland er Egeskoven derimod, dersom jeg kan bruge dette Udtryk, langt stærkere og langt seigere i sin Modstand. Som vi ovenfor have seet, staae her de smukkeste danske Egeskove, og i forrige Aarhundrede var der paa Laaland langt mere Egeskov end Bøgeskov, som paa enkelle Undtagelser nær var af daarlig Beskaffenhed, hvorimod Egeskoven kun i faa danske Skovegne fandt sin Lige. Det er atter her Grund- vandet, som har bevaret Egen og lammet Bøgen i dens Frem- gang; alligevel er der ogsaa god Leilighed til at iagttage Bøgens Fremtrængen og Egeskovens Formindskelse, ligesom det ikke vil være overflødigt at medtage dette her, tilmed da her fremtræde Forhold, som det. Foregaaende kun har givet Anledning til at behandle ufuldstændig. I Grevskabet Knut hen borg s Skove er Egeskovens For- vandling til Bøgeskov i Mands Minde skeet i større Omfang end andetsteds. Man faaer her den klareste og fyldigste Forestil- ling om de Aarsager, som fremskynde eller forhale Bøgens Udbredning; det være nu, at Naturforholdene og Skovdyrk- ningen her mere end andetsteds have fremskyndet Forvand- lingen, eller at det traf sig saa heldig, at denne Be- givenhed havde til Vidne en Mand, som ikke alene er en dygtig Skovrider, men ogsaa har Sands for Træernes Natur-