De Danske Skove

243 historie. Unægtelig viste Jordbunden sig efter Udskiftningen paa mange Steder i Egeskovene skikket til at bære Bøg, men det var kun pletvis, saa at den kun til en Tid begunstigede Bøgens Udbredning, der senere netop i Jordbunden mødte store Hindringer. Alligevel forsvinder Egeskoven paa Knuthen- borg og giver Plads for Bøgeskoven, som her er Gjenstanden for Skovdyrkningen; men for at dette kan ske fuldstændig, maa Jordbunden underkastes en radikal Bearbejdelse , hvoraf Føl- gen atter bliver, at denne Skovarts Forvandling her foregaaer med en Planmæssighed som i intet andet dansk Skovdistrikt, ligesom den ogsaa omfatter en større Strækning. Af Natu- ren vare Eg og Bøg saaledes fordelte: der var vel Skove, hvor Bøgen havde Overvægten, og hvor der var faa ind- sprængte Ege, men disse Skove havde en meget ringe Ud- strækning; og der var Egeskove uden Bøge, men den største Skovstrækning indtoges af Egeskov med en Underskov, hvis Frodighed bestemtes af Dyrene. Imellem Egene stod der enkelte ofte gamle, lave, bredkronede og sygelige Bøge. For Øieblikket er Knuthenborgs Skoveiendom opløst i mange Skove, af hvilke den største, Merrits-Skoven, er 510 Tønder Land stor; derefter følger Lgleholt, 312 Tdr. Land; 3 Skove ere imellem 250 og 150 Tdr. Land, 6 Skove ere imellem 90 og 40 Tdr. Land; og af de øvrige 21 holde flere ikke 20 Tdr. Land;, saaledes fremtræder Skoven nu opløst i 32 Stykker. Dette skete ved Udskiftningen , som paa en- gang forandrede Skovens Bevoxning, Tæthed, Udstrækning og Form. Da Bønderne havde Græsningsret i største Delen af Grevskabets Skove*), vare disse samlede i enkelte store n Der skal før Udskiftningen have været 700 Tønder Land Fredskov. 16’