De Danske Skove

244 Skove, der 1776 omtales saaledes af Rhode*): »Gjennem »Hundseby Sogn strækker sig i Øster og Vester til begge »Sider udenfor Sognet den bekjendte store Mare Skov, tre »Miles Længde, og hvor denne i Vester slipper, begynder den »store Ugleholdt Skov, som er ligesaa stor, om ikke større »end den forrige, men mere forliugget. Grevskabet Knuthen- »borg har af god Skov vist endnu tre til fire Kvadratmile af »Eg og Bøgetræer. Alt det, som Grevskabet nu indtager, »var tilforn de velsignede Nonner paa Maribo Kloster til- førende.« Begtrup angiver dog Knulhenborgs daværende Skovareal ikke større end lil 5500 Tdr. Land; heraf forbeholdt Grevskabet sig omtrent 3000 Tønder, Kesten fik Bønderne, og da det ikke var Fredskov, blev det Meste omformet til Agerjord. Da den daværende Greve var bleven Eneherre i Skoven, begyndtes der strax paa Hegningen; man gjorde allerede dengang ogsaa noget for Vandafledningen, hvorved Jordbunden blev istand lil at nære Bøg, og da Kvæget ikke længer forhindrede det, dækkede Græspletterne sig med Bøge- opvæxt. Egen havde imidlertid en naturlig Beskytter i Under- skoven, som, da den ikke mere blev studset og klippet af det sultne Kvæg, skød i Veiret og bredte sig til Siden og det med stor Frodighed. I Knuthenhorg Skove har jeg havt Leilighed til at iagttage denne Udvikling af Underskoven; men i Hardenberg Egeskove, som ligge i Nærheden, staae paa samme Jord- bund og kort sagt befinde sig under samme Forhold, har jeg besøgt Skovstykker, som dels endnu ikke ere tagne i Fred, dels ere bievne det først for et Par Aar siden, og hvor denne ’) Rhode: Laalands Historie. 1776. S. 517.