De Danske Skove

245 Udvikling derfor ikke saaledes sees, her hvor Bondens Kvæg endnu græsser i Egeskoven, er Iløiskoven dannet af smukke Ege, omkring hvilke forbidte Buske af andre Træarter staae i Grupper. Nabo- skovstykket var for nogle Aar siden fra at være Græsningsskov blevet indlaget til Fredskov; den største Forandring, som her er foregaaet., bestaaer i den stærke Væxt af Hasselen og den øvrige Underskov, hvilken er saa stærk, at disse Buske blive kappede, for at de ikke skulle trykke den Opvæxt, som har dannet sig fra Iløiskoven. Vende vi tilbage lil Knuthenborg, da kan det ved et indtræffende heldigt Oldenaar lykkes Bøgen at danne en Opvæxt, naar den kan besaae Skovbunden, før Underskoven er kommen til Magten. Senere blive For- holdene ugunstigere for Bøgen; thi det er meget vanske- ligt for et Bøgeolden al spire og voxe igjennern den tætte Hassel og Hvidtjørn. Underskoven bliver altsaa Egens natur- lige Allierede. Imidlertid forsvandt ofte dette gode Værn, idet der allerede dengang i Underskoven blev foretaget betyde- lige Hugster, som vare nødvendige for at skaffe Materiale til de mange nye Hegn , som Udskiftningen fordrede. Disse kunde ansees for Saanings-Hugster for Bøgen; ogsaa Egen fik herved Brug for sine talrige Agern, og saalænge Jorden endnu led af Fugtighed, kunde de unge Ege voxe fra Bøgene; senere blev Forholdel omvendt, Bøgene vandt i Frodighed og trykkede Egene. Naar de unge Bøge vare befriede for Under- skovens Tryk, stode de mellem de gamle Ege og enkelte lige under Egekronen. Det dæmrende Lys forhindrede ikke Bøgens frodige Væxt, men, som vi have forsøgt al skildre, denne berøvede de mægtige Egegrene Sidelyset og undertrykkede dem, saa at mangfoldige af de gamle Ege bragtes i en sygelig og affældig Tilstand. Allerede i 1'orveien var Underskoven