De Danske Skove

246 under Bøgens Skygge indsvunden til lave Stød. En stor Del af Merrits-S ko ven er saaledes forvandlet fra Egeskov til Bøge- skov saa godt som alene ved Selvsaaning, uden at Mennesket har grebet ind deri. Det Samme synes at være Tilfældet med Sørup Hestehave, 16 Tdr. Land stor. Selvsaaning alene vilde imidlertid langt fra have været istand til at opelske det store Areal af Bøgeskov, som nu findes paa Grevskabet, der- som Skovdyrkeren ikke af al Magt havde taget Parti imod Egen for Bøgen, som det Træ, hvis Dyrkning formentlig bedst skulde betale sig. Overladt til sig selv kan Bøgen til- visse gjøre store Fremskridt i LaalandsSkove, uden dog i Reglen at kunne fa ae Bugt med Egeskoven som Helhed. Fra de gamle Bøge, der stode spredte i mange laalandske Egeskove, dannede der sig nemlig efter Ud- skiftningen en talrig Opvæxt. Hvor denne stod paa en tør Plet, fremvoxede deraf større eller mindre Bøgeholme; men den meste Opvæxt stod paa en fugtig, leret Jordbund, hvor den vel kunde leve og voxe, men forresten kun førte et sygeligt Liv og blev til daarlige Træer, som Egen ikke behøvede at frygte; thi de vare saa lave, at de saae ud som Underskovs- træer under de høie Ege. Hele Stillingen forandrede sig imidlertid, saasnart Grøfterne befriede Jorden fra det skadelige Grundvand, som hidtil havde hæmmet Bøgens Væxt og skadet dens Sundhed. Saasnart denne Hindring var ryddet af Veien, fremvoxede Bøge med ranke, glatte Stammer, og den frugt- bare Jordbund fremkaldte en stor Tilvæxt i Vedet og gyldig- hed i Kronen, ja selve Bladene syntes større end i andre danske Skovegne. De stolte Ege, som ringeagtede de gamle Bøge, bleve nu besværede af disses Afkom; alle bleve tryk- kede, mange undertrykkede, og deres Foryngelse blev en