De Danske Skove

4 llandelspladse den største Anseelse, og avles i en saa- dan Masse, som forholdsvis ikke finder Sted i noget andet Land; thi det er ikke sjeldent, at man kan høste mere end 20 Tønder deraf paa en Tønde Land. De Lerjorde, som før ikke gave tre Fold Rug, give nu 10—20 Fold Hvede. Kvægavlens Produkter have baade i Kvantitet og Kvalitet naaet en Udvikling, som blot for 50 Aar siden vilde have været anseet for umulig. Ja, man er i en vis Grad bleven Herre over Veirligets Indflydelse, og. det er i Troen derpaa, at For- pagteren paa en længere Aarrække paatager sig store For- pligtelser. Ved at forske efter Grundene til, al den Jord, som før gav ringe og undertiden ingen Afgrøde, nu i Reglen giver saa gode Afgrøder, at de ofte overgaae dem, som er- holdes i de bedst dyrkede Lande, som England og Belgien, vil man snart finde, at det ikke er de naturlige Forhold, som have forandret sig, men at Menneskene have lært bedre at benytte dem. Siden Valdemarernes Tid var Agerdyrknin- gen bleven staaende paa det samme Trin; Bonden tænkte aldrig paa at dyrke Jorden bedre, end han havde lært af sin Fader; kun Faa vidste, at Tænkning ogsaa var anvendelig paa Agerbruget. Nogle Tiaar efter Midten af forrige Aar- hundrede fik Agerbruget stor Interesse for Mange ; det blev indlysende for dem, at ved al forbedre Driftsplanen, ved at anvende bedre Redskaber, ved at benytte alle de naturlige Fordele, som vare tilstede, og endelig ved at efterligne Eng- lændere og Holstenere, kunde Agerbruget i høi Grad for- bedres, hvilket Nutiden, som vi have seet, har godtgjort. Men hvorledes skulle vi forklare, at samtidig dermed har Skoven, uden at være gjødet eller paa nogen Maade pleiet, udviklet sig med en Frodighed, som Fortiden ikke kjendte, og Livet i Skoven udfoldet en Mangfoldighed, som vanskelig lader