De Danske Skove

251 Ved Siden af Slaahaven liggerStudehaven, der før For- yngelsen ogsaa var en Egeskov med enkelte spredte Bøge. Iler er den naturlige Foryngelse falden saaledes ud: mer end Halvparten af Skoven er ble ven Bøgeskov med indsprængte Ege; i en anden Del, den saakaldte Hasselskov, er Egen kommen igjen, undervoxet med Hassel; endelig er der 20 1 dr. Land, hvor de gamle Ege endnu ere overholdte, men med dem er det her forbi med Egeskoven; thi under dem er frem- voxet en sluttet ung Bøgeskov, som ved sin Skygge for- hindrer al Underskov eller anden Opvæxt paa Skovbunden, Egekronerne rage her over Bøgene ligesom i Ganne Skov og i flere Knuthenborgske Skove. 1 Storskoven paa Guldborgland er Egen forynget paa liere Steder, hvorimod den har maattet afgive andre store Strækninger til den unge Bøgeskov, som der indtager Ege- skovens Plads. Storskoven deles i mindre Skove, nemlig Kallø Skov, Hildersvig Skov, Færgemarken og Kroskov. Den foryngede Del af Kallø Skov, der ligger tæt Syd ioi Skov- riderboligen, bestaaer hovedsagelig af ung Bøgeskov af smukt regelmæssigt Udseende. Det første Stykke af Hildersvig Skov er næsten ren Bøgeskov, derefter følger et Paili af 45aaiig Bøgeskov, som er meget blandet med Eg, og derefter komme Holme af ron Egeskov, hvorfra Bøgen er udelukket, sandsyn- ligvis paa Grund af Jordens Fugtighed. Færgemarken har i det Hele den samme Sammensætning som i Hildersvig Skov. I Kroskoven træffes der mange smaa rene Egeholme. Af Ovenstaaende fremgaaer, at ogsaa ved det Skov- brug, der drives paa Hardenberg og Guldborgland og ikke støtter sig til saadanne Vandaflednings arbeider, som Tilfældet er paa Knuthenborg, vinder Bøgen stadig O ver haand, om det end gaaer lang-