De Danske Skove

284 At Dødeligheden her i disse Skove er saa stor blandt Egene, er let at forklare. Paa den gode Jordbund voxer Egen i Begyndelsen hurtigere end Bøgen, men i en 20 Aars Alder har Bøgen indhentet den, og nu stræber Egen at holde sig over Bøgen; thi det gjælder dens Tilværelse. Den gjør store Skud, dens Stamme bliver lang, tynd og rank som en Gran- stamme; af den gode Jordbund forsynes den med den for- nødne Næring til disse Kraftanstrængelser, men ogsaa Bøgen voxer her med større Hurtighed og Frodighed end andetsteds, og naar denne Kappestrid har været fortsat 20 til 30 Aar, er Egen mat. Den stærke Høidevæxt har svækket Træet og hin- dret Grenudviklingen. Bøgens Skygge bliver stedse mere trykkende, og Enden bliver, at de ranke, 50 Fod høie Ege henblegne og visne. De vilde sandsynligvis endnu meget længere have modstaaet Bøgen, naar Skovbehandlingen havde været noget mere uregelmæssig thi da vilde der have været Udsigt for Egen til paa den Side, hvor Bøgene stode fjernede fra den, at modtage den Lysmængde, som fra den anden Side ikke kunde naae den. Men her, hvor Høgene ere lige høie og lige langt fjernede fra hverandre, kan en saadan uregelmæssig Fordeling af Lysmængden ikke finde Sted, og derfor ere de allerfleste Ege fortabte, og efter al Sandsynlig- hed vil der i den næste Omdrift være faa eller ingen Ege i Skoven. Allerede 1796 var her kun 19 gamle Ege og 700 unge; de sidste have sandsynligvis gjennemgaaet Omdriften og ere derefter fældede. Det er deres Afkom, som nu findes i Bøgeskoven, hvor de forgæves, trods den gode Jordbund, søge at hævde deres Tilværelse.