De Danske Skove

295 naaer 4 Fods Høide. Purrens vestlige Del er derimod dan- net af flere smaa krybende Grene, hvis Løv neppe rækker £—1 Fod i Veiret. I Regelen staae Purrerne forenede i større og mindre Grupper, hverandre saa nær, at Partier af Here Krat have Ord for at være uigjennemtrængelige; men oftest bave Hus- dyrene dannet bredere eller smallere Gange, som græsdækkede slynge sig gjenneni Krattet. Medens Krattene altsaa kunne være særdeles tætte og næsten ikke til at passere, ere de enkelt- slaaende Purrer ofte saa adspredte, at de ligne grønne Pletter i Lyngen. Floraen er ikke rig paa Arter; som karakteristiske kunne anføres: Engkoføde, desuden træffes her Bunke, Gulax, Bjerg- Volverlei, Høgeurt, Gyldenris, Blaamunke, Skovstjerne, Tor- mentil, Brombær, Ørnebregne, Visse, Ulvefod, Klokke, Røllike, Pimpinelle*) o. fl. Purkrattene findes i Kegelen aldrig paa den flade Hede, men de dække Bakkerne paa Hedesletten og optræde gjerne paa Skrænterne ved Vandløbene; ofte forekomme de paa Vest- siden af Skovbeltet, enten umiddelbart derved eller |Mil derfra. Spredte over den ufrugtbare Del af hele Halvøen fremtræde de dog i større Samlinger i bestemte Egne, hvor Jordsmonnet i Forening med tilværende eller forsvundne Skove betinge deres Optræden. Nord for Limfjorden kjender jeg kun faa Egekrat. Paa Mors er der maaske nogle, men saavidt jeg mindes ingen i ’) Melampyrum pratense, Aira flexuosa, Anthoxantum odoratum, Arnica montana, Hieracium umbellatuin, Solidago, Jasione, Trientalis, Poten- tilla Tormentilla, Rubus plicatus, Pteris aquilina, Genista, Lycopodium clavatum, Campanula rotundifolia, Achillea millefolium, Pimpinella Saxifraga.