De Danske Skove

296 Thy eller Vester - Hanherred. De fleste findes i den østlige Del af Vendsyssel, efter Brink Seidelin især paa skarpe lieder, samt paa det løse Sand i den store Lavning ved Jerup. Des- uden træffes talrige Purrer spredte paa Bakkeskrænterne som Vidnesbyrd om forsvundne Skove. Men Egekratlene høre hjemme paa Rullestenssandet Syd for Limfjorden. Vi ville tage dem i to Afdelinger, først dem, som ligge i det vestlige Jylland, og dernæst dem, der holde sig til de store Rullestensplateauer inde i Landet. De første kunne vel siges altid at være uden Bøg, den anden Afdeling er derimod saa ny, at Bøgen kan optræde her. Det nordligste Egekrat er maaske det, der staaer paa Estvadgaards Hede (Holten). Iler er det især den Del, som grændser til Flyndersø og Skallesø, der er bevoxel med Ege- krat 2—4 Alen høil og i Lavningerne endnu høiere. Bævreaspen forekommer hyppig indblandet deri, men den bli- ver toptør, saasnart den viser sig. Saavel i Egekrattet som hist og her paa Heden findes enkelle Egebuske, der ved nøiere Undersøgelse vise sig at være Rodskud af gamle, tem- melig store Ege. Længere mod Syd træfles Egekrat paa Skrænterne ved Stor-Aa og Lille-Aa, som begge udmunde i Kissum Fjord. Paa Nordsiden af den sidste Aa ligger IIvoJIundkrat; Øst der- for Burgaardskrat, som har en Længde af en halv Fjerding- vej, derefter et Krat i Naur Sogn og et andet tæl Øst for Holstebro, der udmærker sig ved sin frodige Væxt. 2 Mil længere inde i Landet paa Skrænten af den samme Aa lig- ger Stoubæk - Krat. I Hammerum Herred optræde Egepur- rerne ved Sneiberg, ved Rind Præstegaard, ved Kollund, hvor Buskene blive (il Træer, ved Lægdsgaardcne ved Ikast. Længere mod Øst, 3 Mil fra Ringkjøbing, findes Egekrat ud-