De Danske Skove

297 bredt over en Strækning, hvis Størrelse anslaaes til en halv Kvadratmil. Paa det (Jødeland, som nu følger efter i en Længde af 5 Mil, kjender jeg ikke noget til Forekomsten af Egekrat, der sandsynligvis dog ikke mangle, navnlig paa Skrænterne ved de store Aaer. Det første mig bekjendte Egekrat, som der- efter følger, ligger i Klitterne tæt Nord for Fiilsø. Der gives faa Egne paa den jydske Vestkyst, der frembyde et saa xildt og ufrugtbart Udseende som Strøget omkring Fiilsø. Ileden, der ellers paa Vestkysten ved Lersletter er afsondret fra Klit- terne, støder her umiddelbart op til disse. Naar man fra Fiilsø reiser i nordlig Retning, faaer man paa venstre Uaand ud imod Havet en mægtig Bakkerække, som er dækket med Flyvesand og saaledes har Udseende af at være en Klitrække. Skrænterne ere paa mange Steder dækkede af et Egekrat; Egene ere noget høiere, end rnan er vant til paa lieden, og i Aaret 1854 vare mange af dem frugtbærende. Ved en over- fladisk Betragtning af Forholdene skulde man fristes til at troe, at Egen her havde indfundet sig paa Klitterne, og at der ad naturlig Vei var opnaaet det, hvad man andetsteds med megen Møie bar stræbt at tilvejebringe; men ved nøiere Betragtning af Jordbundsforholdene kan man snart overbevise sig om, at de med Egekrat bevoxede Bakker oprindelig ikke ere Klitter, men Ilullestenssandbakker, som i Tidens Løb ere bievne sandføgne, uden al Flyvesandet dog har formaaet at kvæle Egekrattet. Nogle Mile Sydost derfor ligger Lunderupkrat, som hen- hører til de anseligere baade med Hensyn til Størrelsen, der angives til 150 Tdr. Land, og med Uensyn til Egenes Væxt. Ligesom endel Skove ere bevarede i Landet paa begge Sider af Kongeaaen, saaledes optræde paa Rullestenssandet i