De Danske Skove

298 den samme Egn Egekrat, som ofte ere af betydelig Ud- strækning. Det er saaledes Tilfældet med dem, der findes i Læborg og Lindknud Sogne, 1| Mil Nord for Kongeaaen. Mest bekjendte ere foruden disse Egekraltene paa Gjørding Mark og ved Tislundstenen*), nær ved IJolstedaa. Ligeledes sees nær Landeveien mellem Foldingbro og Skodborghus mud Nord en hel Række egeklædte Bakker. Vi gaae nu over til Egekrattene inde i Landet og træffe dem da i Mængde paa det store Kuliestensjordsrnon, hvorpaa Viborg ligger. [Jer findes Karup Krat, Hellerup Krat, Mar- grethelund, Boller Krat, Romlund Krat, Daubjerg Krat, Ilarrestrup Krat og Kvolstedlund Krat. Imellem Rogenstrup og lljarbek findes flere spredte Bakker med lidt Egepurrer, Enebær og Pil. Vi skulle senere komme tilbage til Egekrattene omkring Viborg. Fem Mil sydligere træffe vi paa en anden Samling af Egekrat, som er fra nyere Tid. Da Beboerne i de sidste Aarhundreder begyndte at hugge Skovene omkring Silkeborg og Himmelbjerget, var det selv der, hvor Jorden ikke pløiedes, dog ikke muligt for Skove at skyde i Veiret paa de Steder, som vare udsalte for Vinden, hvorfor der her dannede sig talrige Purkrat, der i en Halvbue strække sig mod Vest omkring Skovene og aldeles mangle paa Østsiden. Da Bøgen dannede en vigtig Del af disse Skove, er der mange Bøgepurrer, dog flere Ege; det være nu, at Skoven oprindelig har været rigere paa Eg end paa Bøg, eller at mange Bøge ere gaaede ud. Vist er det, at Bøgen ikke alene ved sin Levealder, men » ogsaa ifølge sin øvrige Natur er forhindret fra at leve saa ’) Tislundstenen er en meget stor Granitblok, som ligger midt i det lave Krat.