De Danske Skove

301 ligste er 4 — ,} Fod. Men mod Vest synker det ned først til et meget tæt, uigjennemtrængeligt Krat, og derpaa opløser dette sig i Purrer, hvis Høide varierer mellem J og 6 Fod, og hvis Tvermaal er fra 1 til 12 Fod. Det fortsætter sig med Mellemrum op til Papirsmøllen og kan paa denne Maade forfølges op til Lime og Bindeballe Skove. I den nordøstlige Del af Slesvig har Jordens Frugtbarhed bevaret Højskoven, indtil den for en stor Del blev afløst af Agerjorden. Først nogle Mile fra Vesterhavet optræde Pur- krattene, saaledes Syd for Spandet og Syd derfor ned over Arrild Hede. Disse Egekrat ere vistnok de største i Slesvig. Desforuden findes der et betydeligt Krat paa Kalslund Hede, Syd for Kalslund Kirke og lljortvad Aa. Dette Krat tager sig, naar man kommer ad Landeveien til Ribe, ud som fjerne grønne, græsklædte Bakker: men kommer man hen til det, opløser det sig i en utallig Mængde spredte Purrer, der ligge i oftest 10—20 Fods Afstand fra hverandre, ere fra 1 til 20 Fod i Tvermaal og ligeledes af forskjellig Høide, dog næsten aldrig mandslinie. Kun enkelte Steder, saaledes i den syd- østlige Del af et lille Parti tæt Øst for Byen Kalslund, samle de sig til et tæt Krat med Middelhøjde af 3—4 Fod; en enkelt naaer 6 Fod. Stammerne ere her tykkere, mere op- rette, Bladene større og friskere end længere mod Vest, og skjøndt Buskene neppe naae til midt paa Livet, ere de dog saa sammenfiltrede, at det er meget besværligt at komme der igjennem. Overalt hvor Purrerne finde en Smule Læ for Vestenvinden, udmærke de sig strax ved en frodigere høiere Væxt, større Blade og i det Hele taget ved et friskere Ud- seende. Smukt sees dette saaledes paa et Par Kæmpegrave i det nævnte Krat, der ere bedækkede med spredte fodhøje Pur- rer, som kun paa den sydostlige Side slutte sig sammen og