De Danske Skove

302 opnaae 2 — 3 Fods Höide. Længere mod Syd ved Hjortbro samt ved Løgum findes ligeledes Purrer. Den næste Egn, hvori Egekrattene synes at være hyppige, er i Sandegnene tæt Vest for Flensborg; her findes Egekrat ved Østerby og paa Kanten af Hanvedskov , fra hvis Nordside de strække sig langs med Meden-Aa op efter Valsbøl. Længere mod Vest fin- des der ved Kragelund Egekrat, som udmærker sig ved sin frodige Væxt, og Syd derfor paa Wittbek Mark. I Sydslesvig træffes desforuden Egepurrer Vest for Byen Slesvig , navnlig paa Dannevirke, samt ved Kropperbusk, som ligger paa den flade Hede imellem Slesvig og Rendsborg. Egekrattene paa Heden have oftere været paa Tale og været Gjenstand for større Opmærksomhed end de bedste danske Skove, hvilket hidrører fra, at de ere beliggende paa Heden og saaledes bievne inddragne i det nationale Spørgsmaal om Hedernes Opdyrkning. Mange have troet af deres Tilværelse at kunne bevise, at Hederne i gamle Dage have været skovbevoxede. Denne Mening blev med stor Be- stemthed udtalt paa det tydske Landmands- og Forstmands- møde i Kiel i 1847*). Forchhammer godtgjorde imidlertid der ligesom allerede tidligere, at Hedernes Evne til at bære Skov ikke maa bedømmes efter de med Egekrat dækkede Bakker, hvor Jordbunden er væsenlig forskjellig fra den, som danner Hederne. Her er nemlig Ahlen, dækket med Hede- sand, fremherskende, hvorimod Bakkernes Jordbund henhører til Rullesteensandet, det vil sige, den bestaaer af Gruns og ’) Mannhardt til Haunerau: »man stellt in Frage, ob unsere Heiden überall aus ehemaligem Holz- grnnd entstanden. Dies ist wohl nicht, zu bezweifeln, wenn unsere Nachforschungen auch nicht zu den Anfängen der Verwüstung leiten. (Wedekind’s Jahrbücher für Forstkunde 1847 Pag. 149).