De Danske Skove

303 smaa Rullestene, hvori nogle Lerdele kunne være indblan- dede. Imedens Iledesandet danner store Sletter, som ere fladere, end hvad man ellers i Danmark kalder Sletter, er Rullestenssandet paa Hederne enten afleiret i Form af isolerede Bakker eller oftere som lange sammenhængende Bakkerækker. En saadan Jordbund er som Agerjord betragtet ufrugtbar, men egner sig udmærket til Skovbrug. Senere har Cand.jur. J. B. Barth udtalt sig næsten i samme Retning om, at Hederne tidligere have været skovdækkede*). Det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvorledes Ege- skovenes Forvandling til Egekrat er foregaaet, især da man i den nyere Tid paa saa mange Steder har forsøgt det ved de ’) Barth: Nord. Univers. Tidsskrift II, 1856. 3die Hefte p. 19. Dog satte i de sandige Hedeegne Ahllagene den (o: Skoven) for det Første en Skranke, og bleve som nøgne Aabninger liggende midt imellem den dem overalt omringende Skov, af hvis Hænder de umid- delbart begrændsedes. Imidlertid ophobede sig under de tætsluttede Trækroner et rigt, Lag af frugtbar Muldjord, som tillige holdt Fugtig- heden i Jorden. Denne meddeelte sig ogsaa til de tilgrændsende Rænder af Ahlhederne og forhindredes af den omkringstaaende Skov, som beskyttede mod de udtørrende Vinde og mod Solens for stærke Indvirkning, saavel som af de fra Skovens Rand ogsaa udover den nærmeste Deel af de skovbare Vidder faldende, og samme bedækkende humusdannende Blade og Naale fra at fordunste med den Hurtighed, hvormed det ellers vilde skee og nu virkelig skeer. Derved befordre- des paa Hederænderne Dannelsen af den milde Humus, der, paa Grund af Skovens Nærhed mindre udsat for at forflygtige, stedse erholdt nye Tilskud af denne ikke mindre end af det sig paa samme indfindende Græsdække og de af den Mængde Frø, som Skoven kastede omkring i sin Nærhed, opvoxende Træplanter. Disse sidste henvisnede vel, saalænge det frugtbare Leje, hvori de havde spiret, endnu var grundt og de humøse Stoffe endnu ikke havde virket for- bedrende paa det underliggende Jordlag, allerede i en ung Alder, men erstattedes uophørlig af nye, som, idet de stedse fandt bedre og bedre Betingelser for deres fortsatte Vegeteren, hvilke de selv kräf- tigst bidroge til at berede sig, naaede en høiere og høiere Alder, en stedse større og kraftigere Væxt.