De Danske Skove

304 mange Skovrydninger, der have fundet Sted efter 1760, og som have klædt mangen en Bakke med Purkrat eller Lyng. Forresten kunne de dannes efter Højskoven paa flere Maader. Den simpleste er, at Træerne fækles og Stubbene derefter gjøre nye Skud, som af Mangel paa Læ ikke kunne voxe i Veiret, men trykkes til Jorden. Men ogsaa uden Øxen kan el Egetræ blive formindsket til en Purre, naar nemlig For- hugningen i Skoven eller Naboskovens Borttagelse bliver Aarsag til, at Træet herøves Læ, og den sandige Jordbund blottes for Vinden og Solen; herved bevirkes nemlig, at Løvet bort- føres af Vinden, som da tilligemed Solen udtørrer Jordbunden. Den øverste Del af Træet bliver derved toptør; i den nedre Del vedbliver det. vel at grønnes, men de nye Skud savne Næ- ring og Fred til at kunne hæve sig mange Fod over Jorden. Herved er den Indvending besvaret, at Egekrattene ikke kunne være gamle Skove. Nogle have nemlig den Anskuelse, at der ingensinde, hvor der nu er Purkrat, har været virkelige Skove, da disse ikke vilde kunne frembringes paa en saadan Jordbund; men Sagen er, at denne er i Tidernes Løb forarmet, den har ikke mer den Næringskraft, som da den var skovdækket. Anskuelsen om Egekrattenes Oprindelighed kan ikke forsvares ved, at Purrerne, selv hvor de ere hegnede og fredede mod Kreaturerne, alligevel ikke have kunnet danne lløiskov, men ere forblevne Krat. Thi dette er ikke over- alt Tilfældet; der er Egekrat, der blive benyttede som Læplantning for Naaletræerne, hvor Purrerne have givet sig til at voxe omkaps med Granerne. En Skov paa Rullestenssandet kan altsaa enten være dannet af Bøg, Eg eller Purrer. Enhver af disse Skovformer betinges af det større eller mindre Tryk , hvorfor Skoven har været udsat. Delte fremtræder umiddelbar for Anskuelsen