De Danske Skove

306 Fledens Egepurrer have altsaa i naturhistorisk Henseende den store Betydning, at vi der have et Middel, og det et af de bedste, til at erhverve Kjendskab til, hvorledes Landet i Fortiden har været forsynet med Skov, og der er Steder, hvor Krattene ganske godi. angive Skovlandets Udstrækning. Over- retsprokurator Morville i Viborg har saaledes med field samlet Skovresterne omkring Viborg paa det medfølgende Kort. Det paa Kortets sydvestlige Hjørne imellem Vedhoved og Fallits angivne større Skovparti og tre mindre Skovstykker udgjorde endnu ved dette Aarhundredes Begyndelse en Be- voxning af store Ege med enkelte gamle Bøge; men Træerne vare, da de bleve fældede, for en stor Del toptørre og ud- gaaede, hvilket antages at hidrøre fra, at man har ladet Vestenvinden faae Indpas i Skoven. Der findes nu kun meget spredte Egepurrer, men et der ensomt liggende Hus fører endnu Navn af Skovhuset. Lidt Nordost derfor findes et Eg-ekrat, der endnu benævnes Finds Skov og efter ældre Folks Sigende skal have dannet en stor sammenhængende Skov med den ovenfor nævnte og [laid Langskov og strakt sig lige til Vedhoved ved den sydlige Ende af Kosgaard Sø. Disse Rester af Skov ere de sidste Spor af den nordlige Del af den Skov, som i Middelalderen strakte sig fra Hald og op efter Viborg, hvor Erik Clipping holdt sin sidste Jagt. Karup Krat og Hellerup Krat have ogsaa dannet en Egeskov, som formenes at være omhugget noget tidligere end Skoven ved Fallits og Vedhoved. Margrethelund og de følgende sex Krat ere Dele af den rene Egeskov, som aldrig har lidt af Bøgens Overgreb; thi den bukkede under,, førend Bøgen fra Østkysten ankom til denne Egn. Margrethelund bestaaer af Egepurrer og ligger paa Viborg Byes Grund; den havde endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede Egetræer af 9—12 Tom-