De Danske Skove

ledes Frederiksborg Stutteri, Jægerspris Stutteri, som blev indrettet af Christian den Fjerde, og Stutteriet ved Rudbjerg- gaard. Men Stutteriernes Heste vare kun faa i Sammenlig- ning med dem, Bønderne havde gaaende i Skovene, ikke alene for Nyttens Skyld, men som en gammel kjær Vane. Det kostede jo Intet at føde dem, og det var jo til alle Tider rart at have saa mange Heste i sin Tjeneste. Denne Skik vedblev i nogle Egne; saaledes i Gjesten Sogn i Kolding- hus Amt og i Frederiksborg Amt lige til Udskiftningen. Sarauw omtaler dette saaledes: »for omtrent 30 (60) Aar siden holdt »Bønderne i Nordsællands Skove en overordenlig Mængde »Heste, hvoraf mange hele Aaret igjennem maatte søge deres »Føde paa de dengang for en stor Del endnu skovbevoxede »Marker. Selv under den strenge Vinter 1802 — 3, da jeg »første Gang betraadte disse Egne, overraskede mig det aldrig »før havte Syn af flokkevis ude i Skovene omkring Frederiks- borg- saavelsom paa Kronborg-Amt udegaaende Heste. Disse »Heste — sædvanlig Udgangs-Øg kaldte — vare smaa, haard- »føre og nøisomme, og ofte traf man deriblandt Nogle, som »midt under Vinterens Is og Sne, uden anden Føde end det »visne Græs, (le opskrabede under Snebedækningen, ogKnop- »perne af Træplanter, aldeles ikke fremstillede et Billede af »Sult og vort Nordens Vinterkulde.«*) I det tidlige Foraar, naar Foderet var forbrugt, blev Kvæ- get drevet tilskovs. Da Græsset endnu ikke var fremspiret, kastede de sultne Dyr sig over Træernes Knopper og unge Skud, saavidt de kunde naae samme; de øvede herved den største Indflydelse paa Bevoxningens Tæthed samt paa Træernes ’) G. Sarauw: Frederiksborg Amt 1831. S. 279.