De Danske Skove

17 og Blade. En saadan forbidt Bøgepurre kan antage Lighed med en klippet Tax; faaer den tilfældig engang Frihed, skyde Grenene i Veiret og danne Stammer, og vi faae da en mangestammet Bøg, idet et større eller mindre Antal Stam- mer staaer paa en fælles Stub. i Sælland ere de mange- stammede Bøge endnu meget talrige, imidlertid mærker man ikke meget til dem i de Skove, hvor Gjennemhugningen er dreven med Omhu, idet man der paa hver Stub netop har bevaret den Stamme, som var den kraftigste og tillige havde Udseende af at være et Endeskud og ikke en Gren. Ogsaa Egen kan antage den mangeslammede Form, men det er langt, sjeldnere, og at en Eg er et Stubskud, erfares i Reglen først, naar den fældes.*) Er det ogsaa lykkedes en Bøg at danne en 6—8 Fod høi Stamme, er den endnu i den Høide udsat for Kreaturernes Bid, idet der let kan paa- komme en [lest eller en Hjort Lyst til at rive, slide og gnave Endeskuddet, saa at delte gaaer tilgrunde. Det er nu forbi med Stammens ranke Væxt, som opløser sig i Grene og bærer en Krone, der i den frie Stand kan opnaae en an- selig Størrelse. Det er denne Form af Bøge, som er eien- dommelig for Dyrehaverne, hvorfor de kaldes Dyrehavs- ’) Saaledes har Skovrider Petzold meddelt mig følgende Iagttagelser over Ege, som vare Stubskud. Da for 18 Aar siden nogle Ege bleve fældede i Vidskølle Hestehave ved Basnæs, var der to, som i Faldet flækkede Stødet. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at der ikke var nogen Pælerod, samt, at der i Hulningen, som fandtes midt i Stødet, var endel sortagtig Jord, som aldeles lignede et for- ulmet Stød. Flere af Skovens Ege have paa en Side af Stammen nede ved Jorden en lille Hulning, som tilligemed de tilsyneladende noget fladtløbende Rødder tyde paa, at det er Stubskud. Denne Skov er i høi Grad bleven brugt til Græsning, idet hver Mand i Vidskølle By havde Ret til at lade Høveder græsse der. 2