De Danske Skove

18 bøge. De fremtræde saaledes i deres største Udvikling og Skjønhed i Jægersborg Dyrehave. Denne Skov kan i det Hele give os en god Forestilling om en Skov, som er opvoxet under Dyrenes Tryk, baade med Hensyn til Træernes Former og Bevoxningens Tæthed. Saa godt som alle Bøgene ere lav- stammede eller mangestammede. Ogsaa de andre Træarter ere formede af Dyrene; tydeligst fremtræder dette hos Hasselen og Hvidtjørnen. Medens det sidste Træ ellers altid hos os former sig til en Busk, hvis Grene gaae ned til Jorden, ere de nedre Grene paa Tjørnene i Dyrehaven fortærede af Dy- rene; som Følge deraf er Træets Stamme bleven synlig, og det har derved faaet et saadant Udseende, at det mere end noget andet Træ er Gjenstand for den almindelige Opmærk- somhed. Ogsaa Hasselerne ere bievne høistammede, idet deres Kroner ere stillede høiere, end Dyrenes Bid kan naae; men hvad der egentlig giver Skoven dens Karakter, er den fuldstændige Mangel paa Opvæxt. Uagtet Bevoxningen er saa aaben, at Jordbunden i andre Skove under Egene snart vilde være dækket af Underskov og ved Bøgene af Opvæxt, er den i Dyrehaven aldeles blottet for fremspirende Træer. Enhver Bøgeplante, som kommer frem over Jor- den, er strax hjemfalden til Hjortenes Tænder. Det fremtræ- der tydeligt ved at sammenligne den Del af Skoven, som er indenfor med den, der er udenfor Dyrehavens Stakit. Naar man saaledes gaaer ad Stien fra llødeport til Fortunen uden- for Stakittet, vil man der bemærke en frodig Opvæxt af Bøg og Løn, men ligesom man kommer indenfor, kan man ikke opdage en eneste spirende Bøg eller Opvæxt af nogen Iræ- art. En saadan Skov har allsaa, saa længe den ved- bliver at være under samme Tryk af Dyrene, af Mangel paa Foryngelse en begrændset Levetid. De store Træer falde af