De Danske Skove

19 Ælde eller kuldkastes af Vinden, og der kommer ikke noget Nyt. Bevoxningen bliver stedse mer og mer aaben, Tom- terne forøges i Antal, Græssletterne tiltage i Omfang, ind- til Skoven omsider mere ligner en Græsmark end en Skov.*) Jægersborg Dyrehave giver os saaledes en god Fore- stilling om, hvorledes de græssende Dyr kunne tildanne og fortære Skoven, og vi kunne deraf indsee, hvilken uhyre Ind- flydelse Græsningen har maattet øve paa de danske Skove, og hvor fordærvelig en stor Vildtstand kan være for Skovens Tilværelse og Bevoxningens Tæthed. Imidlertid maa dette ikke ligefrem overføres paa Skovene i Fartiden; thi orn der end dengang fandtes en mægtig Vildtstand og mange Husdyr, var naturligvis ingen Skov i den Grad saa overbefolket som Jægersborg Dyrehave, hvor der paa ca. 1300 Tønder Land lever over tusinde Hjorte, hvoraf hver ikke faaer Tønde Land til sit Ophold, medens den behøver vist mindst 16 Tønder Land, og desforuden græsse der 300 Høveder hver Sommer. Uagtet Dyrene saaledes gnave baade Bøg og Eg og maaske foretrække Egeblade for Bøgeblade, skader Græs- ningen dog Bogen mere end Egen. Den aabnc Stand og Græspletternes store Udstrækning er nemlig ikke til syn- derlig Skade for Egen, men Bøgeskoven kan hverken trives godt paa Græsbund eller i en aaben Stand. Hertil kommer, at Dyrene beskytte Egen, idet de fortære Bøgeopvæxten, som, hvor den voxer frodig, med Tiden kan ødelægge de fleste ’) For at forebygge dette dannes regelmæssige Indhegninger, hvor Træerne kunne have Fred for Dyrene og forynge sig. En saadan er nu Fortunens Indelukke, var tidligere Klampenborgs Plantning og endnu tidligere Fortunens gamle Indelukke. 2*