De Danske Skove

24 IIø i en midt i store Dyrehave opbygget, aabenstaaende Stald af den strax derved i Iloppe-Iluset boende Vang-Mand.*) Store Dyrehave blev først afleveret fra Stutteriet 1837 og frembyder derfor et rigeligt Stof for den, som ønsker at kjende den Indflydelse, som Hestenes Bid udøver paa Træer- nes Former, Sundhed og hele Udseende. De fleste danske Konger have været store Jagtclskere, hvorfor Skovene paa den kongelige Vildtbane have været be- folkede af en talrig Vildtstand; saaledes kunde Christian den Fjerde paa en Reise fra Kjøbenhavn til Hørsholm med egen Ilaand fælde 12 Hjorte. Ved Aaret 1770 var den østlige Del af Ruder Skov saaledes medtaget af Vildtet, at den var om- dannet til Lyngbakker, besatte med Purrer og smaa Skov- holme, hvorfor man 1788 maatte ved Plantning ligesom op- dyrke bele denne Del af Skoven paany. Ved Krongodsernes Salg forsvandt dette Onde, hvor Bønderne bleve Skovenes Herrer; det mærkede man strax paa Koldingbus Gods. »En »Følge af Godsets Salg«, siger Pontoppidan, »er, at Vildtet »lægges øde, saa at de, som samme have forpagtet, finde »intet uden nogle faa Harer, Ræve og Fuglevildt for sig; thi »de store Hjorte, Hinde og Raadyr er fast ei mere til.«**) Ogsaa de nye Grevskaber og Baronier stræbte i Reglen efter at skaffe sig en anselig Vildtsland, i Guldborglands Skove var Vildtet saa talrigt, at det (med Husdyrenes Bistand) fortærede og udryddede Uasselunderskoven. Augustenborgs talrige Hjorte have allid været en Plage for de omboende Bønder. ’) Dansk Atlas, 6 D. S. 76. ’) D. Atlas. 5 D. S. 873.