De Danske Skove

i en stor Stil. 1 de Skove, som ikke bleve nedhuggede, blev det gamle tærende Skovbrug fortsat, og det maaske endnu i høiere Grad end før. Det Skovareal, som blev benyttet af Frederiksborg Stut- teri, var i Sandhed storartet, navnlig saaledes som det viser sig i det 18de Aarhundrede, da dette System naaede sin høieste Udvikling og fremtraadte i sin fulde Storhed. Hele den østlige Del af den store Gribskov var afdelt i Vange, hvis Navne endnu ere bevarede, nemlig: Krogedal-, Munke-, Tumlinge-, Fændrik-, Graver- og Pibe-Vangen. Desforuden benyttedes til Græsning mange andre Vange, som dels dan- nede den sydlige Del af Gribskoven, dels henhørte til de Skove, som ligge Øst for Frederiksborg og tillige Vesten for samme, hvor der før Udskiftningen stod betydelige Skove. Vangene nærmest Frederiksborg havde Navn efter Dagene, saaledes Mandags-, Tirsdags-Vangen o. s. v., og bleve brugte til at avle IIø paa til Stutteriets Fornødenhed, undtagen et Stykke af Søndags - Vangen, som var afgrøftet til Stutteriets syge Heste, og kaldtes derfor, saalænge den blev brugt dertil, Patient-Vangen, hvilken laa tæt inde ved Mølleporten i Hillerød. Forresten fandtes endnu flere lignende Vange paa Kronborg Amt, nogle til Græsning, nogle til Høslet. Ligeledes var der en Del Skove paa Frederiksborg Amt til Stutteriets Brug i begge nysnævnte Henseender, af hvilke kunne anføres: lille Dyrehave, store Dyrehave, Præste - Vangen, Ny - Vang, Hestehaven, Rønne-Vang, Stenholts-Vang etc. I Vintermaa- nederne indstaldedes Stutteriet i Slottets og Ladegaardens Stalde, undtagen et Stod i store Dyrehave, som kaldtes det vilde Stod, og var vant til at gaae ude om Vinteren med, dog saaledes, at det i Nødsfald havde Leie og blev forpleiet med