De Danske Skove

22 haven, paa 200 Træer i Skuderup Skov og paa 150 Træer i Spjellerup Vænger og knap et Træ sammesteds ustevnet.«*) Følgen af en saadan Undersøgelse var, at Skoven blev sat ander bedre Opsyn, hvorved det blev vanskeligt for Bon- den at skove Herremandens Træer; men dette bragte ham til at mishandle sine Enge, og da han derved forringede Gaardens Værdi, kom det atter til at gaae ud over Herremanden, dertil sigter Sorterup i dette Vers: Da der blev Laas for Skoven sat, Og Bonden blev lukt ude, Da blev der og forbuden, at Han ei maa have Stude: Nu tar han Sværen af sin Eng Og Foret af sin Lade; Det brænder han saa hen i Fleng; Men giet! hvo rammer Skade? Den sidste Del af det 18de Aarhundrede var — uagtet man havde begyndt med Plantning — vistnok den uheldigste for Skovenes Tilværelse og Bevoxningens Tilstand. Proprie- tairer og Bønder kappedes om at hugge Skoven ned uden at tage Hensyn til dens Gjenkomst. Salget af Krongodserne skete med ringe Overlæg; Staten var ubetænksom nok. til at levere Offrene, som Godseiere, Proprietairer og Bønder skyndte sig med at mishandle eller slagte.**) Før havde Sta- ten besiddet Landets bedste og største Skove, nu brød man sig saa lidet om at have Statsskove, at det alene var Hensyn til Stutteri og Jagt, som bevirkede, at Stalen endnu havde Skov paa et Sled, og her fremlraadte da Græsningssystemet *) Brasch, Vemmetofte, 1 D. S. 185. ’*) Ved Byttergodsernes Salg og Herregaardenes Udstykning af Eiendoms- spekulanter.