De Danske Skove

Foder i Skovene, som ikke var i Laderne, og om Sommeren det Græs, som ikke var paa Marken. Det Antal Husdyr, som græssede i Skoven, var meget stort: da saaledes Prinds Carl 1722 den 19de Juli lod holde Mønstring over de Dyr, som græssede i Vemmetofte Strandskov, 1000 Tønder Land stor, fandtes der 131 Heste, 109 Kvæghøveder, 140 Svin, 93 Grise. En saadan Besætning maalte nødvendig føre til Skovens Øde- læggelse. Da Bønderne stadig færdedes i Skoven og stadig ikke kunde glemme den gamle Vane al behandle Skoven som Fællesgods, fristedes de let til ikke at lade sig nøie med Udvisningen, men selv at tage af Herskabets Træer, hvad de ønskede. 1758 udtaler en anonym Forfatter sig saaledes derom: »Naar Bønderne enten trænge til Penge, Brænde eller »Gavntømmer, saa søge de Skoven. Den Synd regne de blandt »dem, som nogle kalde forladelige. De vide, at om de end »gribes, saa have de ei Andet at bøde for sig med end Ryg- »gen; dertil ere de vante fra Ungdommen af som hvervede »Soldater. De unge Træer og Toppene samt Grenene af de »gamle ere lettest at komme til, og dem søge de ud. Saa- »ledes skilles Skoven ved sin Væxt og Styrke; de maae under- »gaae, som et Rige, skilt ved sit unge Mandskab.« *) At Herremandens Tryk paa Bønderne blev gjengjældt paa Skovene, sees af en Synsforretning over Vemmetofte Skove, som blev afgivet til Faxes Ilerreds Thing den 18de November 1692, og hvoraf det fremgik, at der i Snekkel- strup Hestehave ikke mere var noget Oldentræ, men kun gamle Stumper, som vare uden Top. I en Del af Smerup Hestehave vare Træerne ganske afhugne. Grenene vare af- hugne paa 307 Bøge i Strandskoven, paa 121 Ege i Dyre- ’) Oekonomisk Journal 1758. S. 318.