De Danske Skove

28 ved Jordegodsets Kjøb, derfor maa Ingen, som ved Kjøb bliver Eier af en Skov, i de 10 første Aar hugge til Salg i samme, med mindre at Kenlekammeret har an- erkjendt, at Hugsten ei er til Skade, ligesom dette har Tilsyn dermed, (g 4). Med Forordningen af 1805 er den Del af Undersøgel- serne, som behandler Skovens tidligere Tilstand, afsluttet; vi have seet, hvilket Udseende Skovene dengang, frembød, i hvilken skrøbelig Tilstand de befandt sig paa Grund af den Behandling, som de vare underkastede, hvilket fremkaldte de nysnævnte Bestemmelser. I det Følgende skulle vi see, hvor- ledes Træerne, idet de bleve befriede fra Kvægets Tryk, uhindrede kunde nyde Naturens Gaver, hvoraf de vare om- givne, hvilket bevirkede en hidtil ukjendt Frodighed i de danske Skove. Andet Kapitel. De vi'dtvoxende Træers üdbredning i Danmark.*) Bøgen. Bøgen (Fagus sylvatica) voxer bedst paa Ler, som er sandblandet og kalkholdigt, hvilket svarer til det, Landmæn- dene benævne sandblandet Mergel. Denne Jordart er frem- herskende næsten i alle frugtbare Egne i Danmark; Jordsmonnet ’) Over de Træarters Udbredning, som ere de vigtigste Skovtræer, og derfor udførligt behandles i det Følgende, gives her kun en kort Oversigt, hvorimod de Træarters Udbredning, som ikke danne nogen væsenlig Bestanddel af Skoven, omtales mere fuldstændigt.