De Danske Skove

29 kan være fladt, men er oftere bakket der, hvor Skovene staae, idet disse ere ryddede paa Sletterne. (Jagtet Bøgen bedst udvikler sig paa den sandblandede Mergel, er den dog ikke knyttet dertil, thi den voxer ogsaa paa det svære Ler og er fremherskende paa Rullestenssand, naar dette cr skovbevoxet. I første Henseende kunne anføres Bøgeskovene paa Laaland samt ved Aabenraa, hvilke sidste for en stor Del staae paa det seige Cyprineler, som Vandet kun vanskelig trænger igjennem. Rullestenssanclet, som mindre godt egner sig til Korndyrkning, er hos os istand til at nære Bøgeskove. Paa en saadan Jordbund staae Dele af Ruderskov, Grib- skov, Silkeborgskov og Ryskov i Jylland, og hertil kan vist ogsaa henregnes den Jordbund, hvorpaa en stor Del af Trolleborgs smukke Bøgeskove slaaer. Det er eiendommeligt for Danmark, at Bøgen kan voxe paa en saadan Jordbund, og det er vistnok kun blevet muligt derved, at Jordbunden, ved iforveien at have været bevoxet med andre Træarter, er bleven saaledes gjødet, at den er bleven sat istand til at nære Bøgen; thi det er en Kjendsgjerning, at naar Hullestenssandbakker skulle dyrkes med Skov, kan man ikke med Held begynde med Bog, men denne rnaa forberedes ved andre Træarter, — hos os især ved Gran, skjondt det gaaer bedre med Fyr. Bøgen skyer derimod Sumpe og Tørvemoser. Ellers kan den voxe i Danmark paa enhver Jordbundsart, hvor de naturlige Be- tingelser for en Skovs Tilværelse ere tilstede. Betragte vi Bøgens Udbredning i Danmark i geographisk Henseende, da er den trængt op til de nordligste Egne af Jylland, hvis Jordbund kan bære Skov. Uagtet nemlig Vend- syssel ligger saa nordlig, at Bøgen i de Lande, som ligge under samme Bredegrad, begynder at blive sporadisk, er den alligevel fremherskende i Vendsyssels Skove og danner der