De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
30 rene Bevoxninger ligesaagodt som i andre Dele af Danmark; saaledes er Bøgen fremherskende i Eskjær Skov, den nord- ligste Skov i Jylland, som ligger tæt Syd for Skagen, og kun i dens Udkanter frenitræde El og Bævreesp; Bangsbo-, Sæbygaard-, Stagsted- og Dronninglundskove ere ligeledes rene Bøgeskove. Af disse udmærker især Sæby- gaardskov sig ved sin frodige Væxt; Dronninglundskov staaer paa en slet Jordbund, hvorfor den ikke kan frembyde et saa godt Udseende. Det er altsaa alene Behandlingen (eller rettere Mishandlingen) og ikke Klimaet, som har forvoldt, at alle Bøgeskove i Vendsyssel ikke ere ligesaa smukke og kraf- tige som i almindelige danske Skovegne. Medens Bøgen saaledes er trængt op til Jyllands Nord- spids, fremtræder den ikke saa absolut dominerende imod Vest og imod Øst. Paa Halvøen findes Vesten for det egent- lige Skovbælte en Del Skove,, i mange af hvilke Bøgen er fremherskende (t. Ex. i Mattrup Skov, Sønderskov ved Ribe, Ryhave), især naar .Skovene saaledes som Silkeborgskovene ere af betydeligt Omfang; men mange mindre Skove ere her sammensatte af Eg, Birk og Bævreesp, og Bøgen er enten tilstede i Mindretal, eller ogsaa mangler den aldeles. Dette er Tilfældet med nogle Iløiskove, saaledes Eskjær- og Kaas Skov i Salling, Høiris Skov paa Morsø, Hald Egeskov ved Viborg, Draved Skov ved Løgumkloster, samt med mange Lav- skove, som kaldes Purkratte. De Skove, som tildels eller ganske mangle Bøg, ere smaa, afsides beliggende, slet behandlede og trykkede af Vestenvinden eller af andre Onder; ere Skovene derimod af større Omfang, nogenlunde godt behandlede, ikke lidende af Vestenvinden eller fugtig Jordbund, da er Bøgen her enten fremherskende eller den bliver det i en nær Frem- tid. Exempler herpaa afgive Hald Bøgeskov, Gram og Kød-