De Danske Skove

73 at. denne med Tiden bliver sat. istand til at nære bedre *) Træarter. I’aa de skovløse Rullestenssandbakker er ikke alene al Bøgeudsæd forgjæves, men selv Plantning af Bøg slaaer i heglen feil. De, som holde paa Kalilæren, sige, at det kommer af Kullestenssandets Mangel paa Kali. Gran, Fyr og Birk voxe derimod villig paa en saadan Jordbund. Men nu er det mærkeligt, at naar disse Træarter i en Omdrift af 40 Aar have tæret paa Kalien og Jordbundens andre mineralske Næringsmidler, kan man der med Held opelske Ung og det ved Saaning. Ja de første Bøge indfinde sig undertiden af sig selv. I de nordsællandske Statsskove har man paa liere Distrikter benyttet sig al' denne Jordbundens Forbedrelighed og opelsket Bøgeskov der, livor man før troede, at alene Naaleskov kunde trives. Det er gjerne muligt, at man ad denne Vei i Fremtiden vil kunne opnaae store Resultater; det gjælder kun om at skaffe det første Skovdække tilveie; thi derved er Begyndelsen gjort til Jordbundens Forbedring. Alle- rede nu har man med Held planlet Bøg paa Flyvesand i en Fyrreplantning. Ligesom Jordbunden altsaa kan forbedres, idet den bliver frugtbarere, saaledes kan den ogsaa afkræftes derved, at den ikke erholder den fornødne Gjødning af Løvfaldet og udlørres af Vinden og Solen. Dette indtræffer i Dan- mark, især i Jylland, naar en Bøgeskov bliver saa for- hugget, at Vinden faaer fri Adgang dertil og stadig bortfeier det nedfaldende Løv, ligesom den tilligemed Solen berøver Skovbunden den fornødne Fugtighed. Da Jordbunden saaledes mister den naturlige Gjødning, bliver den ufrugtbar og min- dre istand til at nære Træerne, navnlig Opvæxten, som fordrer den kraftigste Føde, Ikke enhver Jordbund afkræftes ’) d. e. fordringsfuldere Træer.