De Danske Skove

74 i samme Grad ved at berøves sit Løvdække. Det bin- dende Ler kan taale meget i den Retning, derimod øver dette Tab stor Indflydelse paa Sandjordernes Frugtbarhed. Der er ogsaa Forskjel paa Træarterne i denne Henseende. Skovbundens Blottelse for Løvet virker stærkest paa Bøgen, Granen og Avnbøgen, derimod ere Virkningerne mindre paa Birk, Fyr og Esp. De bedste Beviser for, at Skovbundens Kraft forringes ved at berøves Løvdækket, maae Gudskelov søges i Udlandet. I Frankrig, men især i Sydtydskland, have Skovene lidt meget af den fordærvelige Løv- og Grensamling (Streurechen und Leseholzsammeln). Bønderne have nemlig i mange Egne Lov til at samle Løv i Skoven for dermed at gjøde deres Kornmarker og Vinbjerge. Som Følge deraf af- tager Træets Tilvæxt, og Selvsaaningen bliver vanskelig paa den afkræftede Jordbund. Den første Følge deraf har været i nogle Egne, al Jordbunden, ude af Stand til at nære de fordringsfulde Træarter, er blcven dækket med de nøi- somme, som paa en saadan Jordbund kunne beseire et Træ som Bøgen, der ellers er deres Overmand. Paa Odenwald bar Fyrren saaledes over hele Kvadratmile fortrængt Bøgen; men i andre Egne have Virkningerne været af en langt større Indflydelse paa Skovens og hele Egnens Beskaffenhed; saa- ledes blev der ved Landmandsmødel i München 1857 omtalt en Skov paa en Kvadratmil, hvis Bevoxning som Følge af Lovsamlingen var svunden ind til Rodskud, ligesom den nyere Tids Forsøg paa at plante Skov der paany har været for- gjæves. Denne farlige Uskik har aldrig været kjendt hos os, og det er en medvirkende Aarsag til, at Bøgeskoven paa Øerne forynges med saa stor Lethed og efter Udskiftningen i saa kort Tid opnaaede Sundhed og Kraft. Mange smaa jydske Bøgeskove, især paa Rullestenssand, befinde sig paa Grund af en urigtig Behandling i en mislig