De Danske Skove

75 Tilstand. Naar man fra Aalborg reiser Nord paa, bar man en Mil fra Sundby Synet af nogle Bøge, som staue oppe, paa de høie llammerbakker og ere den sidste Rest af en Bøge- skov. Disse Træer give os et lydeligt Billede af den store Indflydelse, som Vinden har øvet paa Skoven, indtil den svandt ind til denne Rest. Bøgestaminernes Sundhed svæk- kes allerede derved, at de, aldeles blottede for Læ, udsæt- tes’ for Vindens umiddelbare Paavirkning; den udtærede Jord- bund kan ikke levere Stammen den fornødne Ernæring, og al Selvsaaning bliver naturligvis en Umulighed. I Vendsyssel og andetsteds i Jylland findes ikke faa Bøgeskove, hvo»- Jord- bunden er bleven saa forarmet, at Bøgeskoven ikke mer kan holde sig, men forsvinder altsom Træerne borttages; det er derfor nødvendigt at forynge en saadan Skov med Gran, og naar denne har forbedret Jordbunden, kan Høgen om 50 Aar komme igjen. Det er ikke alene Forstmændenes Anskuelse, men Skovejerne i disse Egne kjende deres Bøgeskoves Skrøbe- lighed. Saaledes udtalte Hr. Bøgild ved et Landmandsmøde, at der var mange Steder, hvor Høgen, efterat være bort- hugget, ikke kom igjen, trods al anvendt Flid.*) Den Indflydelse, som Bøgeskovens Forsvinden forresten øver paa Beboernes Befindende og Agerbrugets Udbytte, har hos os i Heglen været større end i Tydskland, fordi den for- svindende Bøgeskov paa naturlig Maade som oftest ikke afløses af andre sleltere Træarter, der dog som Skovdække kunne være en stor Kordel for Landet, men af Lyng. ’) Ja Overførsler Jessen paastaaer endogsaa, at Bøgekulturen er under- kastet saa mange Vanskeligheder, at den hidtil, navnlig i Jylland, kun er lykkedes paa smaa Pletter, og at de Fleste, som have forsøgt den, ere bievne trætte af at fortsætte Forsøgene!