De Danske Skove

76 Femte Kapitel. Om Lysets og Skyggens Indflydelse paa Skovtræernes Form og Tilværelse. Naar Planten spirer, styrer Stænglen mod Lyset. Slænglen bærer en Endeknop og liere Sideknopper, naar ikke andre Forhold indvirke forstyrrende paa Væxten, vil Endeskuddet altid have den stærkeste Væxt, fordi det er mest udsat for Lyset, og Sidegrenenes Størrelse vil betinges af, i hvad Grad de ere paavirkede deraf. Medens saaledes enhver Plante, som hæver sig overjorden, formes af Lyset, er dette dog især Til- fældet med Træerne, fordi deres Grene have større Udstræk- ning og Varighed end Urternes. Dersom vi kunde tænke os Stammen med sine Sidegrene udvikle sig i en opadgaaende Retning uafhængig af Lyset, og at som Følge deraf Ende- knoppen ikke havde en gunstigere Stilling end Sideknopperne, som derfor havde den samme Tilvæxt, vilde Træet antage Form af en Halvkugle som Følge af, at de opadgaaende og de til Siden gaaende Grene vare lige store. Men alle Grene voxe ikke lige stærkt. Endeknoppen faaer ved sin Stilling til Sollyset en langt stærkere Tilvæxt end Sidegrenene. Det af Endeknoppen udvoxede Skud kan være to, tre, tyve, ja hun- drede Gange større end de Skud, der dannes af Sideknop- perne. Da Sidegrenene ligeledes trækkes af Sollyset i for- skjellig Grad, staae de øvre ikke lodret ud fra Stammen, men skyde ud i en spidsvinkel, hvorimod de nedre stedse blive stillede i en mere ret Vinkel. Træet har nu Form af en K eg I e. Men den- nes Grund staaer sædvanligvis ikke paa Jorden, saaledes som Tilfældet er hos fritslaaende Graner, der kunne bevare deres