Det første danske Industrimøde
År: 1852
Sider: 78
UDK: 338(489)(06) Dan
Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fremkomme med Begjæring om Tilladelse til nt stille et Forflag,
som navnlig gaaer ud paa, at man skulde oprette Skoler, eller give
Tilskud til Oprettelsen af nye Klasser i de bestaaende Borgerskoler
ikke alene her i Byen, hvor det er langt mindre fornodent, men
ogsaa omkring i Provindserne, i den specielle Hensigt at Uddanne
Born, der i sin Tid kunde blive Jnduftridrivende. — Jeg mener
flet ikke hermed, nt man skulde give dem nogen særskilt Dannelse
for deres Fag, thi det troer jeg ikke de knnne faae, før de komme
paa det Punkt, at de kjende Noget til Faget selv, altsaa forst naar
de ere komne i Lære; men jeg mener, at der skulde gives dem en
mere almindelig Uddannelse, som trinde være dem til samme Nytte,
hvad enten de bestemme sig for det ene indvstrielle Fag eller for
det andet. Jeg miskjender aldeles ikke de Bestræbelser, der gjores
for at Uddanne de Jndustribrivende i deres særskilte Fag ved Skoler,
der ere oprettede baade her i Byen og omkring i Provindserne, og
som de kunne deeltage i, naar de ere blevne ældre, det vil sige,
naar de enten ere i Lære eller ere Svende, eller endog Mestere,
men jeg paastaaer, at det er vanskeligt at bibringe de Paa-
gjældende det egentlige Fundament for deres Dannelse. Dette
FUndament bestaaer for en stor Deel i saadanne Kundskaber,
som kun kunne tilvekebringes skolemæssigt, idetmkndste i deres
Begyndelsesgrunde, og som man Umuligt kan bibringe dem,
der ere blevne ældre, ved et Foredrag eller paa anden faadan
Maade. — Jeg stal her i Korthed nævne de Gjenstattbe, man
burde optage til Undervii'sning i Drengestoler til Uddannelse for
JndUstridrivende; det vilde nemlig være: Danff, det vil sige i de
danske Skoler, Historie og Geographi, et temmelig stort Pensum
Mathematik, nemlig Arithmetik, Geometri, Stereometri og, øm
muligt, ogsaa Trigonometri, dernæst Physik, det vil sige den
mechaniske Physik, Læren om Varmen og Hovedsætnmgertte af
Læren om Electricitet og Magnetisme, Naturhistorie og et fremmed
Sprog, thi jeg holder for, at det er bedre, nt Bornene lære eet
Sprog godt, end flere paa saadan Maade, at de et Aar ester at
være komne ud af Skolen ikke fim ne huske mere af det. Af de
fremmede Sprog vilde jeg foreflaae det tydske, der Udmærker sig
fremfor de andre ved en meget righoldig Gramatik, som vil tjene
til at kaste Lys over Sprogets Egenheder, og fremdeles skulde der
indføres Dvelser i Tegning, det vil sige geometrisk Tegning, Fri-
haandstegnillg og, hvor man var istand dertil, Modellering. De
ville indsee mine Herrer, at jeg her har opstillet en Række Under-