Det første danske Industrimøde

1 Cnbikfod Brunnkul kan frembringe en Barme, der er 5—6 Gange storre end den, som 1 CUbikfod af de lette Torv giver. Hertil kommer, at Bearbejdelsen af Bruunkullag og altsaa Prodnctionen af dette Brandmaterial er langt mindre afhængig af Deirct, end Driften af en Torvemose. Alle disse Forhold gjore det meget sand- synligt, at Bnmnkuslagene, sorsaavidt som de cre opdagede, lidt ester lidt ville komme i Brug, esterat man har vænnet sig til Bearbejdelsen og Benyttelsen af dette Brændmateriale, og at man rimeligviis vil opdage mange hidtil ufjcnbte Lag. Men hvor stor endogsaa Ud- sigten er til at Bruunkulleue tilgang med Tiden ville spille en vigtig Nolle i vor Industri, tor vi for nærværende Tid neppe stole paa dem som en Basis, hvorpaa Industrien kan Udvikle sig. Med Hensyn til Træ og dets mulige Benyttelse hos os som Brændmateriale, hvorpaa industrielle Anlæg af storre Betydning kunde være byggede, er det saa almindelig bekjendt, at det Qvantilm, der aarligen kan afgives til Forbnrg, noppe er til- strækkeligt til Brændsel til det daglige Livs Fornødenheder, og at vi jevnligm indfore Brænde fra Nabolandene. Vi komme da uu til det sidste og for nærværende Tid vigtigste Brandmaterial for os, til Torven. Den har som bekjendt afsat sig, i Almindelighed, i Fordybninger og hidrører fra Planter, der have lidt en særegen Art af Gjæring, som man har kaldet Torvegjæringen, og hvorved Vedsubstantsen af de meest forskjellige Plantearter lidt efter lidt gaaer over i dette bnme Stos som ndgjor den eiendomme- lige Vestanddeel af enhver Torv. Undersøgelser med Hensyn til Torvens Brændeværdi have godtgjort, at al Torv af hvilkensomhelst Beskaffenhed den ogsaa er, naar den blot ikke er mechanist blandet med Sand og anden Jord, har i det Væsentlige den samme Brænde- værdi, og er i Gjennemsnit nogle hundrede Varmeeenheder bedre end Træ. Dette gjælder natmligmis ikkun for de forskjellige Torvearter, naar de alle ere bragte til samme Torhedstilstand, og naar man, ligesom ved Steenkul og Brnunkul, sammenligner, ikke Maal men Vægt. I ingen af vore forskjellige Klasser af Brændmaterialier viser der sig saa stor en Forskjel i Vægtfylden som ved Torven; fra den lyse, svampede Mostorv, der findes overst i Landets storre Moser, indtil den sorte, tunge Torv, der findes dybt nede i gamle Moser, eller endog indtil den BnmnkUl lignende Martorv, der i Nærheden af Skagen er dækket af mange Alen tykke Sandlag, finder en Forskjel Sted, der er langt storre end den, vi kjende imellem det lette