Det første danske Industrimøde
År: 1852
Sider: 78
UDK: 338(489)(06) Dan
Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Poppeltræ og det tnnge Bege- og Egebrænde, eller imellem de for-
fljellige Arter af Steenkul. Torvens Brændeværdi er altsaa, naar
den er lttsttor 2,500 indtil 3,000, og naar vi ville sammenligne dens
Vægtfylde, i det vi angive Vægten af en massiv Cirbikfod af de
sorskjellige Torvearter, viser det sig, at der gives Torv, der veier
12—14 Pd. pr. Cubikfod; dette er den ovenomtalte lette, hvide Torv
fra Overfladen af de store Moser. Kommer man dybere i denne
Mose, bliver Farven morkere, og Vægtfylden stiger; man har da
svampet Torv, 18—20 Pd. pr. Ctibikfod; og komme vi endnn
dybere i Mosen, hvor Farven er morkere og Mosstnicturen næsten
forsvnnden, stiger Vægtfylden af Torven saaledes, at en Ctlbikfod
veier imellem 30—40 Pd. Den æltede Torv har i Almindelighed
en noget hoiere Vægtfylde end den gravede Torv af samme Masse, og
ingen af dem naaer en Vægt af 50 Pd. pr. Cnbikfod. Dm tungeste
Torv man kjender er ben, der findest ved Skagen og Raabjerg i
Jylland, og i det nordlige Sjælland, Under Sandklitterne, og bcit er
bekjendt Under Navnet Martorv, hvoraf en Cnbikfod veier fra
50 Pd. indtil 78 Pd. Sammenligner man nu denne Torv med en
Vægt af 78 Pd. pr. Cnbikfod, med en lys Mosetorv med en Vægt
af 12—14 Pd., saa vil De forstaae, mine Herrer! at man er fnld-
konnnen berettiget, naar man i det daglige Liv siger, at der er en
stor Forskjel imellem Tmvens Værdi, men at ogsaa jeg har Net,
naar jeg paastaaer, at al Torv i det Hele taget har den samme
Brændeværdi. I det daglige Liv regner man efter Maal, enten man
nu kjober et heelt Læs efter Oiemaal, eller i Sneseviis kjober Torv,
der er dannet i Former af samme Størrelse. Det synes som om de
Sætninger, jeg her har Udtalt, ikke stemme med Erfaringen i det
Store; naar man nemlig har sammenlignet forskjellige Arter af
Torv indbyrdes og med andre • bcfjcnbtc Brandmateriel lier, saasom
Newcastle Steenkul; man har da i mange Tilfælde faaet et flettere
Nesllltat for det lettere Brandmaterial, og det findes ikke sjeldent
bemærket, naar Forsogene have været anstillede med Dampkjedler, at
Dampene ikkun med Vanskelighed kunne holdes oppe, og i flere Til-
fælde, at dette var Umuligt. Denne tilsyneladende Forskjellighed
imellem Resultaterne af Forfog i det Smaae og Forsøg, anstillede
med storre Qvantiteter, hidrører derfra at Ildstederne, der ere ind-
rettede til et kraftigt og tæt Brandmaterial, ikke Uden Tab og
Ulejlighed kunne benyttes for et Brændmaterial, der er lettere og
svagere, og naar De nu sammenligner en Torv å 12 Pd. pr. Cubik-