Det første danske Industrimøde

År: 1852

Sider: 78

UDK: 338(489)(06) Dan

Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
33 Poppeltræ og det tnnge Bege- og Egebrænde, eller imellem de for- fljellige Arter af Steenkul. Torvens Brændeværdi er altsaa, naar den er lttsttor 2,500 indtil 3,000, og naar vi ville sammenligne dens Vægtfylde, i det vi angive Vægten af en massiv Cirbikfod af de sorskjellige Torvearter, viser det sig, at der gives Torv, der veier 12—14 Pd. pr. Cubikfod; dette er den ovenomtalte lette, hvide Torv fra Overfladen af de store Moser. Kommer man dybere i denne Mose, bliver Farven morkere, og Vægtfylden stiger; man har da svampet Torv, 18—20 Pd. pr. Ctibikfod; og komme vi endnn dybere i Mosen, hvor Farven er morkere og Mosstnicturen næsten forsvnnden, stiger Vægtfylden af Torven saaledes, at en Ctlbikfod veier imellem 30—40 Pd. Den æltede Torv har i Almindelighed en noget hoiere Vægtfylde end den gravede Torv af samme Masse, og ingen af dem naaer en Vægt af 50 Pd. pr. Cnbikfod. Dm tungeste Torv man kjender er ben, der findest ved Skagen og Raabjerg i Jylland, og i det nordlige Sjælland, Under Sandklitterne, og bcit er bekjendt Under Navnet Martorv, hvoraf en Cnbikfod veier fra 50 Pd. indtil 78 Pd. Sammenligner man nu denne Torv med en Vægt af 78 Pd. pr. Cnbikfod, med en lys Mosetorv med en Vægt af 12—14 Pd., saa vil De forstaae, mine Herrer! at man er fnld- konnnen berettiget, naar man i det daglige Liv siger, at der er en stor Forskjel imellem Tmvens Værdi, men at ogsaa jeg har Net, naar jeg paastaaer, at al Torv i det Hele taget har den samme Brændeværdi. I det daglige Liv regner man efter Maal, enten man nu kjober et heelt Læs efter Oiemaal, eller i Sneseviis kjober Torv, der er dannet i Former af samme Størrelse. Det synes som om de Sætninger, jeg her har Udtalt, ikke stemme med Erfaringen i det Store; naar man nemlig har sammenlignet forskjellige Arter af Torv indbyrdes og med andre • bcfjcnbtc Brandmateriel lier, saasom Newcastle Steenkul; man har da i mange Tilfælde faaet et flettere Nesllltat for det lettere Brandmaterial, og det findes ikke sjeldent bemærket, naar Forsogene have været anstillede med Dampkjedler, at Dampene ikkun med Vanskelighed kunne holdes oppe, og i flere Til- fælde, at dette var Umuligt. Denne tilsyneladende Forskjellighed imellem Resultaterne af Forfog i det Smaae og Forsøg, anstillede med storre Qvantiteter, hidrører derfra at Ildstederne, der ere ind- rettede til et kraftigt og tæt Brandmaterial, ikke Uden Tab og Ulejlighed kunne benyttes for et Brændmaterial, der er lettere og svagere, og naar De nu sammenligner en Torv å 12 Pd. pr. Cubik-