Det første danske Industrimøde

År: 1852

Sider: 78

UDK: 338(489)(06) Dan

Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
31 fod og en Brændeværdi af 3,000, med Steenknl å 100 Pd. pr. Cubikfod og en Brændeværdi af 6,000, ville De finde, at Ildstedet, Rummet, hvorpaa Brændingen skeer, maa være 16 Gange faa stort, naar man vil bruge den letteste Torv, som det behover at være, naar man bruger de tullgeste Steenknl. Heraf folger da altsaa, at man maa indrette fine Ildsteder efter Brændmaterialet, naar man vil have den hele Nytte af det Brændsel man bruger, og for at finde Forholdet imellem Forbrændingsnlmmet eller Ildstedet, hvorpaa man vil brænde forskjellige Brændmaterialier, maa man multiplicere Brandmateriellets Brændeværdi med Vægten af t Cubikfod deraf; Ildstedet maa da, for at kunne modtage Mængden af de forskjellige Brændmaterialier, der give en lige stor Varmemængde, have et Cilbikindhold, der staaer i et omvendt Forhold til de saaledes fundne Tal; f. Ex., naar vi have Torv, hvoraf 1 Cubikfod voter 20 Pd. og som har en Brændeværdi af 3,000, er 20 X 3,000 = 60,000, og sammenligne dette med Steenkul, der veie 100 Pd. pr. Cubikfod og have en Brændeværdi af 6,000 = 600,000, maa Ildstedets Eirbik- indhold for Torv forholde sig til det, som er bestemt til Steenkul, som 600,000 : 60,000, som 10 : 1. Iagttager man disse Forhold, saa viser det sig overalt, at Torven til almindeligt Brug Under Damp- maskiner og Kogeindretninger kan erstatte Steenkullene; til Glas- smeltning og Brænding af forskjellige Arter tower har den allerede længe været anvendt hos os og i andre Lande, og selv til Metal- smeltningen, hvortil man i Almindelighed foretrækker Steenkilllenes kraftige og lidet iltenbe Flamme, kan Torv anvendes med mere eller mindre Fordeel. Paa en Reise, som jeg for ikke længe siden har tilendebragt, har man forsikkret mig, at man i Bayern, hvor der ved Donanflodens Bredder forekomine meget store Torvemoser, benytter Torv til Locomotiverne paa Jernbanen, og endskjondt jeg ikke kan stadfæste dette ved egen Erfaring, har jeg Grund til at antage den meddeelte Efterretning for rigtig. Kan Torven til de fleste Anvendelser træde i Stedet for Steenkill, saa er der desforuden Benyttelser, hvor Torven aabenbart har Fortrinet fremfor det kraftigere Brandmaterial. Overalt, hvor man bruger en let Flamme yg en stadig og ikke for hoi Varmegrad, saasom ved Torreovne og lignende Indretninger, der har Tvrven Fortrinet fremfor alle andre Brændmaterialier. Det ftemgaaer Umiddelbart af det nylig Anforte, at Torv for Fremtiden vil være den egentlige Basis for vor IndUstri, forsaavidt som denne udvikler sig Udenfor Hovedstaden og de storre