Det første danske Industrimøde

År: 1852

Sider: 78

UDK: 338(489)(06) Dan

Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
35 S ostæder. Imidlertid vilde det hjælpe meget lidt, at Torv er et Brændmaterial, der er vel skikket til at afgive en Basis for Jndnstrien, hvis ben ikke forekommer i store Masser og kan vindes til billige Priser. Vi maae derfor anstille en Undersøgelse om vore Torve- Ulosers Beskaffenhed og Udstrækning, saavelsom om den Priis, hvortil et vist Qvantnm Torv kan leveres paa de forfljellige Steder. Med Hensyn til vor Opgave kan her iffuii være Tale om store Torvemoser, der 6aabe have en stor Udstrækning og en antagelig Dybde. Smaae Moser derimod cre af stor Vigtighed for den daglige Forbrug i Himsholdningerne, men have iffun liden Betydning, na ar der er Tale om at forsyne ftorre industrielle Anlæg. Det kan her ikke være min Hensigt at give en Beskrivelse over de vigtigste Torve- moser hos os, eller endogsaa kun at opregne dem. Her er Hensigten kun at kaste et almindeligt Blik paa disse Forhold. Derfor vil jeg kun nævne Holmegaardsmose og store Aamose i Sjælland, de to store Vildmoser og Knndsmosen i Jylland, flere meget store Moser i Hertugdømmet Slesvig, Moser hvoraf s. Ex. ben storfte af Vildmoserne regnes til over 2 Qvadratmiil, med en paa mange Steder meget betydelig Dybde, og hvoraf de andre vel ere betydelig mindre, men dog af en Stvrrelse og et Torvindhold, der vil være tilstrækkeligt til at forsyne store Fabrikker i en uberegnelig lang Tid. Med Hensyn til Sporgsmaalet om Prisen, da skal jeg anfore nogle enkelte Exemplcr, der ville godtgjere, at denne Priis er saa lav, at den tillader en udstrakt og fordeelagtig Anvendelse. Ved Flensborg, hvor Torvemoserne allerede for en stor Deel ere opskaarne, fordi man har brngt en saa overordentlig stor Mængde til Tegl- brænding, kan man enbmi have en Tonde Steenkuls Brændeværdi i Torv for 1 Rbd. I Viborg kostede for nogle Aar siden 600 Pund Torv, der i Brændeværdi er lig 1 Tonde engelske Steenknl, 1 Rbd.^ og naar man tager Torven ved Mosen, hvor det rette Sted vilde være til at anlægge Fabrikker, ligesom Englænderne have anlagt deres Fabrikker i Nærheden af Steenkulgruberne, koster Brændeværdien af en Tonde Steenkul kun 3 Mk., hvilket ikke er dyrere end paa mange Steder i det Indre af England, hvor Kullene i det Hele ere sletters end de, der tilfores os. I Nærheden af Oldeslohe i Holsteen kan man have Brændeværdien af en Tonde Steenkul for 4 Mk. og saa- ledes gives der paa hele Halvoen en Mængde Steder, hvor Terven er meget billig, thi her har jeg kun nævnet de Steder, jeg selv for nogle Aar siden bar havt Lejlighed til at Undersøge; men jeg hav