Det første danske Industrimøde
År: 1852
Sider: 78
UDK: 338(489)(06) Dan
Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
S ostæder. Imidlertid vilde det hjælpe meget lidt, at Torv er et
Brændmaterial, der er vel skikket til at afgive en Basis for Jndnstrien,
hvis ben ikke forekommer i store Masser og kan vindes til billige
Priser. Vi maae derfor anstille en Undersøgelse om vore Torve-
Ulosers Beskaffenhed og Udstrækning, saavelsom om den Priis, hvortil
et vist Qvantnm Torv kan leveres paa de forfljellige Steder.
Med Hensyn til vor Opgave kan her iffuii være Tale om store
Torvemoser, der 6aabe have en stor Udstrækning og en antagelig
Dybde. Smaae Moser derimod cre af stor Vigtighed for den daglige
Forbrug i Himsholdningerne, men have iffun liden Betydning, na ar
der er Tale om at forsyne ftorre industrielle Anlæg. Det kan her
ikke være min Hensigt at give en Beskrivelse over de vigtigste Torve-
moser hos os, eller endogsaa kun at opregne dem. Her er Hensigten
kun at kaste et almindeligt Blik paa disse Forhold. Derfor vil jeg
kun nævne Holmegaardsmose og store Aamose i Sjælland,
de to store Vildmoser og Knndsmosen i Jylland, flere meget
store Moser i Hertugdømmet Slesvig, Moser hvoraf s. Ex. ben
storfte af Vildmoserne regnes til over 2 Qvadratmiil, med en paa
mange Steder meget betydelig Dybde, og hvoraf de andre vel ere
betydelig mindre, men dog af en Stvrrelse og et Torvindhold, der
vil være tilstrækkeligt til at forsyne store Fabrikker i en uberegnelig
lang Tid. Med Hensyn til Sporgsmaalet om Prisen, da skal jeg
anfore nogle enkelte Exemplcr, der ville godtgjere, at denne Priis er
saa lav, at den tillader en udstrakt og fordeelagtig Anvendelse. Ved
Flensborg, hvor Torvemoserne allerede for en stor Deel ere opskaarne,
fordi man har brngt en saa overordentlig stor Mængde til Tegl-
brænding, kan man enbmi have en Tonde Steenkuls Brændeværdi i
Torv for 1 Rbd. I Viborg kostede for nogle Aar siden 600 Pund
Torv, der i Brændeværdi er lig 1 Tonde engelske Steenknl, 1 Rbd.^
og naar man tager Torven ved Mosen, hvor det rette Sted vilde
være til at anlægge Fabrikker, ligesom Englænderne have anlagt deres
Fabrikker i Nærheden af Steenkulgruberne, koster Brændeværdien af
en Tonde Steenkul kun 3 Mk., hvilket ikke er dyrere end paa mange
Steder i det Indre af England, hvor Kullene i det Hele ere sletters
end de, der tilfores os. I Nærheden af Oldeslohe i Holsteen kan
man have Brændeværdien af en Tonde Steenkul for 4 Mk. og saa-
ledes gives der paa hele Halvoen en Mængde Steder, hvor Terven
er meget billig, thi her har jeg kun nævnet de Steder, jeg selv for
nogle Aar siden bar havt Lejlighed til at Undersøge; men jeg hav