Det første danske Industrimøde

36 modtaget Angivelser om Priser paa andre Steder, der ere overeens- stemmende hermed og gjore det hoist sandsynligt, at Torven iGjennem- snit, ved Ilanden af de store Moser, ikke vilde koste mere end 3, idethoieste 4 Mk. for Brændeværdien af en Tonde Steenknl. Dette Priisforhold er af den Beskaffenhed, at det tillader en stor Udvikling af vor Industri. Man vil sandsynligviis gjore mig den Indvending, at Torven vel er et fortrinligt Brændmaterial i en Sommer som denne, da man kan vinde den uben store Omkostninger, er sikker paa at faae en tilstrækkelig Mængde deraf, og altsaa kan basere et Industri- anlæg derpaa, men at en saadan Sommer er en Undtagelse hos os; thi i Almindelighed ere vore Sommere meget regnfulde, og man behover kun at komme et Par Mill fra Kjobenhavn for at see, hvilken Masse Torv der hyppigeu fordærves ved Deirets Ustadighed. Naar en Skylregn gjennembloder ben halvtone Masse, falder den ved den senere Udtørring i Smaastykker og faber derved den storste Deel af sin Værdi. Denne Ustadighed i Torvens ProdUction er den storste Vanskelighed ved dens Anvendelse til indnstrielt Brilg; thi man kan da ikke hvert Aar og til alle Tider gjore Regning paa at kunne forskaffe sig ben i behørig Mængde og af passende Be- skaffenhed. Spvrgsmaalet bliver da, om man ikke kan i udfore en storre Sikkerhed i Torveprodnctionen? Uagtet vort fugtige Clima ere vi dog i Stand tit, hver Sommer paa enkelte Undtagelser nær at faae vor HovedprodUction, Sæden, tor indbragt, og Erfaringen har lært os de Midler, hvorved man forholdsviis med Lethed kan over- vinde de Vanskeligheder, som Climatet lægger os iveien. Det er derfor et naturligt Sporgsmaal, om man ikke kan gjore det Samme med Torven, om der ikke gives et Middel, som kan forhindre Climatets Uheldige Indflydelse paa Torvefabrikationen og derved tilvejebringe en stadig Production. For omtrent 20 Aar siden begyndte man i Skotland, hvis Clima har stor Lighed med vort, hvor store Torvemoser forekomme, men hvor paa den anden Side mægtige og Udstrakte Steenkullag gjor Torven til et mindre væsentligt og nødvendigt Brændmaterial, at behandle denne Sag alvorligen. Man faldt paa, iftebcnfor at lade Torven tørre i Lnften, at presse Vandet af den, og ved dette mechaniske Middel at fortætte den, for paa een Gang at Unddrage den for Climatets Indflydelse og at bringe den i en Tilstand, hvori den let kan flyttes. Disse Forsøg angaves i Begyndelsen at være lykkede over al Forventning. Man