Det første danske Industrimøde

42 De eneste Pianoforter, man den Gang havde, vare af Scheer, Wroblevsky, Gronemann og Snabel. Førstnævnte arbeidede meest efter engelsk Model, dog kun 5 Octcws Instrumenter, hvor- imod de Andre arbeidede mere selvstændigt, navnlig Snabel, hos hvem Brodrene Gade have faaet deres forste Uddannelse. At I. N. Gade senior maa være sprungen sin Læremester langt forbi, fees af de særdeles gode Instrumenter, han til denne som til tid- ligere Udstillinger har leveret. Det er imidlertid forst fra 1810, at man kan regne ben forste Periode, der begyndtes af Uldahl. Peder Christian Uldahl er fodt i Assens den 1ste Marts 1778; som Snedker af Profession kom han til Kjobenhavn 1801, men forlod strax Staden, for at nndgaae Presning til Militærtjeneste, og tog mcb et Skib til Petersborg, hvor han tog Arbeide hos en Instrumentmager. Da han imidlertid havde bragt i Erfaring, at Jnstrumentmageriet, hvortil han folie en særdeles Lyst, stod paa et langt høiere Trin i Tydffland, navnlig i Prag og i Wien, reiste han efter et kort Ophold i Petersborg til Prag, hvor han dog kun arbeidede i kort Tid, da hans Higen ester at skaffe sig den storst mulige Uddannelse i sit Fag drev ham til Wien, hvor han fik Arbeide i den Wagn er ske Fabrik. Efter i længere Tid at have arbeitet i dette Etablissement blev han kaldet til at bestyre den paa dm Tid berømte Brodmanske Fabrik. Denne Bestyrelse ledede han med saa megen Dygtighed, at man efter 3z Aars Forlob tilbod ham Fabrikken for egen Regning paa særdeles billige Vilkaar. Uagtet der indlob flere lignende Tilbud, faa vel fra Petersborg som selv fra London, besluttede han sig dog til at tage til sit Fædreland, og at lade dette nyde Frugten af hans Flid og Dygtig- hed, og ankom saaledes for anden Gang til Kjobenhavn 1.810, og begyndte strax sin Virksomhed. Den Opsigt, hans Instrumenter gjorde, er bekjendt for Mange endnu levende, og megen hæderlig Om- tale om hans Dygtighed sindes i de af Selskabet for indenlandsk Kllnstflid udgivne Skrifter. Denne hans erkjendte Dygtighed for- skaffede ham ikke alene betydelig pemniær Understøttelse af det da- værende Generaltoldkammer- og Commercecollegium, men han blev endog 1812 benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Men det rygtedes ikke saa snart, at Uldahl gjorde saa megen Lykke, for tvende ikke mindre dygtige Mænd, dHrr. Richter & Beckmann, kom hjem fra Udlandet og optraadte som Concurrenter med Uldahl, og ved deres til den Tids Brug særdeles Udmærkede Flygler for- trængte de Uldahlske, ligesom ogsaa A. Marschall, der efter at