Det første danske Industrimøde

43 Have arbeidet hos Uldahl, ved at etablere sig fremkaldte en Con- currency, der istedenfor at fremskynde ham paa den Bane, han faa. hæderlig havde betraadt, meget mere virkede hæmmende paa han^ saaledes at han, der i 1815 Leskjæftigede 22 Svende og 3 Drenge, soruden endeel Arbejdere i Tugthuset, hvor tildeels opretstaaende Instrumenter bleve fabrikerede, ved sin Dod knn havde 2 Svende vg 1 Dreng. Hvad der meget bidrog til Uldahls saa hurtige Opsving (i mindre end 10 Aar forfærdigede han 600 Pianoforter), var, foruden hans Instrumenters Fortrinlighed, den Omstændighed, at der paa den Tid levede tvende Udmærkede Pianister her i Landet, nemlig Professor Weyse og Frederik KUhlan, ver paa det Ivrigste anbefalede halrr. Claveerspillet tog imidlertid i den Grad til i Ud- landet, at Uldahls Instrumenter ikke længere vare i Stand til at tilfredsstille de Fordringer, der nu begyndte at gsores til Piano- forterne, og det varede ikke længe, for Uldahls Beundrere og Vel- yndere bedte sig i tvende Partier, og Plmalitetm gik over paa Marschalls Side, der, naar man vil være Sandheden tro, nnegtelig strax fra Begyndelsen forfærdigede bedre Instrumenter end Uldahl; men da denne var for stolt til at indromme dette, var det en Selv- fø^e, at han maatte gaae tilbage, og som en Folge heraf opgive den Plads, han hidtil havde beklædt med saamegen Mre, til Andreas Marschall. Uldahl dode den 1ste Marts 1820 i Kjobenhavn. Andreas Marschall er fedt den 15de Rov. 1783 i TilMau i Ungarn. Han kom her til Byen 1810 som Snedkersvend, men havde alt i Udlandet arbeidet hos forskjellige Instrumentmagere, navnlig i Cassel hos Instrumentmager Beckmann. Marschall korn altsaa til Kjobenhavn i det samme Aar som Uldahl, mm for at uddanne sig end mere tog han forst Arbeide hos en Snedkermester Esmann, hvor hall blandt sine Medarbejdere gik Under Navnet „der weiße Ungar", et Navn, han lige meget havde erhvervet sig ved sin Klædedragt, som ved sit blonde Udseende. Der gives neppe nogen Haandværker, der i sit hele Liv har arbeidet med simre Flid og Ub* holdenhed, lige fra Ungdommen, indtil Synet og Hørelsen blev ham berovet, end Marschall; jeg flak som et ret træffende Exempel her- paa blot anføre, at han som Ungt Menneske ikke stod paa Værkstedet efter Datids Skik og Brug med Tofter paa, men var bestandig iført Støvler, for at staae saa meget fastere ved BrUgen af Hovlen, ja han havde endog sine Stvvlehæle forsynede med en lille Iernpig, for endnU bedre at trodse ©totene fra Skruphovlen. Efter at have (4*)