Det første danske Industrimøde

44 arbeitet i eet Aar hos Uldahl, etablerede han sig 1812 som Instrument- mager. Det Renomee, han ved sin udmærkede Dygtighed i Forening incb megen personlig Elskværdighed havde erhvervet sig, da han arbejdede samtidig med Uldahl, gjorde det, da dennes Virksomhed tog saa meget af, let for ham efterhaanden at udvide sin Virksomhed betydeligt, og inden kort Tid sluttede næsten samtlige musikalske Notabiliteter sig til Etablissementet, ligesom han ogsaa i sin Ven, Plvtz, en særdeles duelig Mechanicns, havde en velvillig Vej- leder og Raadgiver. Hans Beskedenhed tillod ham aldrig at over- vurdere sin egen Dygtighed, og saaledes var han til enhver Tid modtagelig for gode Raad, paa samme Tid som han med største Beredvillighed meddeelte Andre af Faget sine Anskuelser og Erfaringer, naar de attraaede det. Da han var Utrættelig i at indfore For- bedringer , gik hans Instrumenter bestandig fremad til storre Filld- kommenhed, hvorfor ogsaa hans Renomee voxede med hvert nyt Instrument, der Udgik fra hans Haalld. Dertil kom, at samtlige daværende JnstrUmentmagere kun havde sat sig det Maal at naae ham; at overtræffe ham vovede Jllgen at haabe. Marschall for- færdigede næsten alene taffelformede Fortepianoer, af Flyglerne og de opretstaaende Fortepianoer bleve kun meget faae forfærdigede. Denne Eensformighed i Fabrikationen bidrog ogsaa meget til, at InstrUmenterne bestandig blev mere og mere fuldkomne. Skjont neppe nogen Instnnnentmager har anvendt mere Tid og flere Penge paa nye Constructioner end Marschall, er dog kun den ene omtalte Sort bleven bekjendt, thi af de saakaldte Patent - Pianoforter med nedadflaaende Mechanik blev fun forfærdiget 4 Stykker, og de enkelte, der bleve forfærdigede med heel Jernramme, ere fim at betragte som Forsvg, der ikke bleve gjennemforte. En ikke Ubetydelig Fordeel for Marschall var det, at Pianofortespillet i de forste 20 Aar af hans Virksomhed stod saa at sige i Stampe her i Landet; og om end af og til cn fremmed Pianist kom hertil, betjente han sig som oftest af et, en privat Mand tilhørende, Wienerflygel. Det var forst da Frantz List i Aaret 1840 kom hertil, og gav Koncerter paa sit medbragte Erardfle Flygel, at Publikum fik Begreb om, at der existerede stærkere, mere silldtonige Instrumenter end de hidtil kjendte. Dette havde imidlertid til Felge, at nit vilde ei blot største Delen af Pianisterne ex professo men hele Dilletantflokken paa een Gang være Lister, og nu gik de med Ubarmhjertighed los paa de stakkels JnstrUmenter, saa Strengene til liden Baade saavel for Jnstnlment- mageren som Claveerstemmeren, floi dem om Drene, saa at det