Det første danske Industrimøde

50 kunde anvendes Paa en meget kort Mensm*), og vare meget til- boielige til at springe ved et forceret Anslag. I Slutningen af denne Periode opstod ben saakaldte Homanns Fabrik i Berlin, der leverede Staalstrenge af en Masse, der tillod ikke alene at anvende en længere Mensm, men endog en tykkere Streng, hvorved frem- kaldes en stærkere Tone; men ikke tilfreds dermed, forlængede man Strengen indtil det Punkt, at selv de Berliner Strenge ikke længere vare stærke nok, hvilket foranledigede, at der blev forskreven engelske fra ben 'berømte Websterske Fabrik. Forst disse ikke alene tillode, at en længere og tykkere Streng anvendtes, men fordrede det ligefrem, da Materialet, hvoraf de beftode, var as en saadan Beskaffenhed, at Klangen i disse forst indtræder ved den storst mulige Spænding; vilde man sætte en saadan Streng af lige Tykkelse som en Berliner eller Nürnberger paa en kort Mensur, vilde den være aldeles klanglos. At der i disse forskjellige Perioder tillige er opfundet og ind- fort en Mængde Forbedringer i Mechaniken, (saaledes pleier man at benævne alle de bevægelige Dele), i Værktvi og Maskiner til Fabrikationen, indsees let; men det vilde fore mig for vidt, og i for N Grad gjore Fordring paa Deres Taalmodighed, om jeg nærmere skulde omtale disse, og henviser jeg derfor til de af mig i dette Aar udstillede Prsver. En anden medvirkende Aarsag til Fortepianofabrikationens Op- sving her i Landet, som jeg stal omtale, er Fastsættelsen af Tolden. Saavidt jeg veed, bleve i ældre Tider Instrumenter fortoldede efter den af Ind forskriveren opgivne Værdi, og det var ikke sjeldent, at 2 a 3 Instrumenter indsortes i een Kasse, hvorved Staden i faa Aar blev oversvømmet med en Masse slette Udenlandske Godtkjobs- Jnstrilmenter, hvilket ikke knnde Andet end virke fladeligt paa den indenlandfle Industri. Forst da Tolden blev sat lige for alle Pianoforter, hvad enten de koste 100 eller 1000 Rbd., forst fra den Tid horte man op med at forskrive Pianoforter i saadan Mængde som tidligere; det kunde nemlig ikke betale sig at give Den Tone, som en Streng angiver, bliver som bckjendt hoiere, baade naar den gjores kortere og naar ven spændes stærkere; men gjores den meget kort, svækkes dens Evne til at vibrere, hvorved den mister sin Klang — flaaer man den an, horer man mere et Slag end en egentlig Tone; tager man derimod en længere Streng og spænder den stærkere, bliver Vibrationen friere, følgelig Tonen mere klangfuld ■— men Strengen maa være meget stærkere for ikke at springe.