Det første danske Industrimøde

49 da deres Jnstrnmenter i Reglen kun meget sjelden funne blive stemte. Et yderligere Beviis for denne ConstrUctions Fortrinlighed afgiver den Bemærkning, som en afdod dygtig Instrumentmager gjorde, da han saae det forfte. „Skal H. alene have Ret til at bygge disse Instrumenter", yttrede han, „kunne vi Andre lige saa godt give os til at skære Brænde". Foruden den Fortjeneste, Hornnng har, at have forbedret Piano- fortet, har han ogsaa den, at der siden han etablerede sig i Kjoben- havn, neppe er indfort 2 Jnstrnmenter aarlig til Forhandling, hvorimod der i de sidste Aar for 1841 blev af eet Huns alene ind- forskrevet mindst 1.2 Stykker aarlig, og desuden har det Hormmgske Etablissement i samme Tidsrum Udfort det tredobbelie Antal. At det HornUNgske Etablissement i et Tidsrum af 10 Aar har leveret 2000 Instrumenter, hvilken Virksomhed endog synes foroget Under det nye Firma, stadfæster noksom Ovenstaaende. — Ogsaa Hornnng blev paastjonnet af det Offentlige, idet han i Aaret 1843 erholdt Understøttelse til en Reise i Udlandet, paa hvilken han besøgte London og Paris; førstnævnte Stad mider Udstillingen. Denne Reise havde særdeles gavnlig Virkning, og navnligen kan Gjenindforelsen af de vpretstaaende Pianoforter regnes fra ben Tid, da der siden Uldahls Tid fim var leveret faa, og nu leveres Instrumenter af denne Form af samtlige Instrumentmagere. Hornung var den enefte danske Instrumentmager, der repræsenterede sit Fag paa den store Verdens- Udstilling i London, hvor han erhvervede sig hæderlig Omtale for sine Instrumenter. I ben officielle Indberetning til den svenske Regjering over Londonnet - Udstillingen erklæres Hornungs taffel- formige Pianoforte for det bedste af denne Form paa Udstillingen; desuagtet fik han som bekjendt ingen Medaille, men kun en skriftlig Anerkjendelse af Jmyen. — Ester en 25aarig Virksomhed trak Hornung sig tilbage, i Aaret 1851, for at tilbringe Resten af sit Liv i sin Fodeby Skjelskor. Efter saaledes at have fremhævet de Mænd, hvem det fornemmeligt skyldes, at Pianofortefabrikationen i Danmark er bragt til det Pnnkt, hvorpaa den for Tiden staaer, skulde jeg kun i Korthed omtale tvende Aarsager, der ikke lidet have bidraget til at fremme denne Green af Industrien. Forst og fremmest bedre Materialier, navnligen Strenge. I den forste Periode betjente man sig Udelukkende af de saakaldte Mrnbergerstrenge, der Udmærkede sig ved en rem og klar men noget svag Tone, da de vare af en saa blod Masse, at de fim